Spørgsmål fra læser Jan Krarup:
Jeg har gennem meget lang tid desværre konstateret, at det er udelukket, at jeg får en god nattesøvn, hvis jeg drikker kaffe med koffein.
Min hjerne arbejder, som var den på ’speed’ – hastigt springende over emner, til ideer og til problemstillinger, som om min hjerne har sit helt eget stressunivers, uafhængigt af min ellers rimeligt ustressede dagligdag. Stærk fysisk træthed har ingen indflydelse på falde i god søvn-evnen.
Da det er foregået igennem mange år, har jeg naturligvis fået mange forklaringer og forslag til imødegåelse af problemet. Er det rigtigt, at mængden af koffein i kroppen halveres efter cirka fem timer, dvs. 100 procent kl. 14, 50 procent kl. 19, 25 procent kl. 24. osv.?
Er eksempelvis 25 procent restkoffein indtaget via 2 kopper stærk kaffe nok til at fremkalde søvnkvaler som ovenfor beskrevet?
Er det rigtigt, at en persons træningstilstand (min er god) i høj grad påvirker koffeinens indvirkning?
Har alderen en indflydelse?
Svar:
Din mail har givet mig en god anledning til at søge svar på nogle spørgsmål, der faktisk også vedrører mig selv. Jeg elsker kaffe, men oplever som du, at kaffe om aftenen tager nattesøvnen, uanset hvor træt jeg er. Der er heldigvis svar at hente i den videnskabelige litteratur, om end det bliver lidt nørdet.
Koffein optages hurtigt og komplet fra mave og tyndtarm, og typisk er blodkoncentrationen højest efter 1-1,5 time. Halveringstiden er mellem 3 og 7 timer, afhængig af hvordan man er skruet sammen. Der er nemlig både genetiske faktorer og andre forhold, der forklarer, hvorfor nogle får søvnløse nætter af kaffe, mens andre ikke gør.
Koffein nedbrydes fortrinsvis i leveren af enzymet cytochrom P4501A2 (CYP1A2), men den samlede omsætning er kompleks. Der findes to almindelige genetiske varianter af dette enzym, og omkring halvdelen af os har en hurtig variant og kan derfor hurtigere nedbryde koffein, mens den anden halvdel omsætter koffeinen langsomt.
Derudover har videnskabelige undersøgelser fundet, at omsætningen af koffein kan variere med bl.a. rygning. Rygning aktiverer det enzym, der omsætter koffein, mens graviditet, p-piller, leversygdomme og nogle lægemidler, f.eks. midler mod depression, forlænger koffeins halveringstid.
Koffeinens omsætning er ikke ’mætbar’. Dermed menes, at halveringstiden af koffein ikke øges, selv om du indtager rigtig meget kaffe på kort tid.
Jeg kan ikke finde forskning, der konkluderer, om en persons træningstilstand påvirker omsætningen af koffein eller koffeins virkning.
Og hvad med alderen? Jo, det er rigtigt, at alderen kan påvirke evnen til at omsætte koffein. Samtidig er søvnbesvær tiltagende med alderen, og alt i alt kan man opleve, at søvnproblemer som følge af koffein forværres med alderen.
Koffeinets opkvikkende virkning skyldes, at det binder sig til adenosinreceptorerne i hjernen. Den dæmpning af impulsgennemgangen, som kroppens eget adenosin skulle have fremkaldt, finder altså ikke sted, og det opleves som øget friskhed. Koffein kan påvirke søvnen på flere måder, der medfører, at den totale søvntid bliver forkortet.
Resultater af tvillingestudier tyder på, at ca. 40 procent af variationen i kaffeinduceret søvnløshed er arveligt/genetisk betinget. Følsomheden over for kaffe er associeret med variationer i adenosinreceptor-genet. Forskningen tyder således på, at individuelle forskelle i vores reaktioner på kaffe i forhold til søvn i væsentlig grad kan forklares ved en kendt, gængs genetisk variation.
Der er således medfødte genetiske variationer, både hvad angår koffeins halveringstid og hjernens følsomhed for kaffe.
Typisk regner man med, at en almindelig kop kaffe med de forskelle i serveringsvolumen, der følger af tilberedningen, indeholder omkring 100 mg koffein.
