Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Sårbar. Psykisk syge lever i gennemsnit kortere. Det skyldes ofte, at den psykiske sygdom fører et usundt kostmønster med sig.
Foto: Magnus Holm

Sårbar. Psykisk syge lever i gennemsnit kortere. Det skyldes ofte, at den psykiske sygdom fører et usundt kostmønster med sig.

Klarlunds brevkasse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Klarlund: Psykisk sårbare dør tidligere end andre

Fysiske sygdomme giver psykisk sårbare et markant kortere liv.

Klarlunds brevkasse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mere end 200.000 danskere er i dag i behandling for skizofreni, depression eller bipolar sygdom (tidligere kaldt maniodepressiv sindslidelse).

Blandt denne store gruppe af mennesker ses en nærmest skræmmende oversygelighed og overdødelighed. Den forventede levetid er ca. 20 år kortere for mænd og 15 år kortere for kvinder med bipolar sygdom og skizofreni, mens antallet af tabte leveår er lidt mindre ved depression.

LÆS ARTIKEL

Selvmord og ulykker spiller en vis rolle for den nedsatte livslængde, men hovedårsagen er tidlig død på grund af fysisk sygdom.

Med andre ord, hvis man er psykisk sårbar, så har man et betydeligt forkortet liv på grund af fysiske sygdomme, ikke mindst hjerte-kar-sygdomme. Og inden man dør alt for tidligt, har man flere år, hvor man ikke bare er psykisk, men altså også fysisk syg.

Årsagen er i høj grad livsstil.

Landsdækkende tal fra Den Nationale Sundhedsprofil 2010 viser, at personer, der angiver, at de har vedvarende psykisk sygdom, dobbelt så ofte har et usundt kostmønster (20,9 procent mod 12,9 procent), en stillesiddende adfærd (34,7 procent mod 14,5 procent) og er daglige rygere (38,8 procent mod 19,8 procent ) i forhold til den øvrige befolkning. Der er også langt flere storrygere (25,9 procent mod 10,1 procent) og svært overvægtige (20,9 procent mod 12,9 procent).

Det er en udbredt myte, at psykisk syge ikke ønsker at ændre livsstil.

Af en rapport fra Vidensråd for Forebyggelse fremgår det imidlertid, at personer med psykiske sygdomme har samme interesse som befolkningen i almindelighed for at ændre livsstil i forhold til rygning, kost og fysisk aktivitet, og at de forbinder en bedre sundhedstilstand med en mere meningsfyldt hverdag og bedre livskvalitet.

De væsentligste barrierer for at ændre livsstil er dels knyttet til symptomer på den psykiske sygdom, dels til bivirkninger ved den medicinske behandling og dels til den enkeltes livssituation. Den psykisk syge kan være påvirket af social isolation og vanskeligheder ved at skabe struktur.

Derfor bør individuelle hensyn være omdrejningspunktet i planlægningen og gennemførelsen af livsstilsinterventioner og -aktiviteter i denne patientgruppe. Faktisk fremgår det af flere undersøgelser, at også sundhedspersonalets negative holdning til livsstilsforandringer kan være en barriere.

Regeringens psykiatriudvalg fremlagde i sidste uge en rapport, hvori de skrev: »Der skal ske en holdningsændring i samfundet, på arbejdspladser og i medierne, så mennesker med psykiske lidelser ikke stigmatiseres, og der kommer fokus på den enkeltes muligheder frem for begrænsninger«. Og på det efterfølgende psykiatritopmøde blev der vedtaget en erklæring om, at overdødelighed blandt borgere med psykiske lidelser skal reduceres mærkbart.

Hvis mennesker med psykiske lidelser i højere grad skal inkluderes i samfundet, og hvis overdødeligheden skal reduceres, skal der altså langt mere fokus på de rammer, der kan understøtte, at psykisk syge tilegner sig en sund livsstil.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden