Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Barndom. Troen på julemanden hører barndommen til. Når troen stopper kan det ses som et overgangsritual fra barn til voksen, mener Klarlund.
Foto: Jacob Ehrbahn

Barndom. Troen på julemanden hører barndommen til. Når troen stopper kan det ses som et overgangsritual fra barn til voksen, mener Klarlund.

Klarlunds brevkasse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Klarlund: At miste troen på julemanden er et overgangsritual fra barn til voksen

Mange børn, som har mistet troen, accepterer julemanden som præmis af hensyn til yngre søskende.

Klarlunds brevkasse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvert år er der en række julefilm, som vi bare må gense, og ’Miraklet på Manhattan’ er blandt klassikerne hjemme hos os.

I filmen fra 1947 ansættes en rar gammel mand som julemand i et stormagasin. Hovedpersonen, Susan på 6 år, ved godt, at julemanden ikke findes i virkeligheden. Det siger hendes mor. Men der er nu alligevel noget ved Mr. Kringle; hans skæg er ægte, og hans julemandsdragt har rigtige guldknapper.

LÆS ARTIKEL

Susan vil gerne tro, at han er den ægte vare. Filmen kulminerer med en retssag, og da højesteret fastslår, at julemanden findes i skikkelse af Mr. Kringle, bryder hele byen New York ud i jubel. Mod alle odds vil både børn og voksne tilsyneladende gerne fastholde hinanden i en tro på julemanden. I hvert fald denne ene gang om året.

Men før eller siden begynder et barns tro på julemanden at vakle. Spørgsmålet er, om dette uskyldstab er traumatiserende. To canadiske forskere har sammenlignet flere undersøgelser, og hovedkonklusionen, der gengives på videnskab.dk, er ganske klar: Børn tager heldigvis ikke nævneværdig skade af at indse virkelighedens hårde fakta.

I alt deltog 1.500 børn i de tre undersøgelser. I 1896 var det afsløret for 46 procent af børnene, at julemanden ikke fandtes, og 22 procent af dem indrømmede, at de var skuffede, mens kun 2 procent følte sig direkte snydt. I 1979 havde 44 procent mistet troen, 39 procent af dem var skuffede, mens 6 procent følte sig bedraget af forældre, som havde løjet. I undersøgelsen fra 1980 troede cirka halvdelen på julemanden.

Det er gennemgående i alle undersøgelserne, at børnene almindeligvis selv opdagede, at julemanden ikke fandtes. Derefter bekræftede forældrene deres mistanke. Men det viser sig, at børnene er villige til at opretholde myten om julemanden for ikke at ødelægge oplevelsen for deres yngre søskende. De accepterer de voksnes spilleregler.

Faktisk repræsenterer dette et overgangsritual til de voksnes verden. At holde op med at tro på julemanden giver børnene en samhørighed med de voksne. Sammen deler de en større hemmelighed. Samtidig har de stadig et ben i børneverdenen ved at lade, som om de tror. Børn er i stand til at håndtere to sæt sprog og koder.

De bliver ikke dybt skuffede, efter at julemanden er afsløret. Tværtimod spiller de videre på hold med de voksne. Undersøgelsen viste i øvrigt, at nutidens forældre er mere villige end tidligere generationer til at hævde, at julemanden findes. Voksne ønsker, at børn får lov til at leve i et magisk barndomsland, og forældrene mener, at troen på julemanden gør børnene lykkeligere.

For julemanden er en metafor for det gode. Julemanden er en rar mand. Det bekræftes af opsigtsvækkende forskningsresultater, der er publiceret i Ugeskrift for Læger i denne måned. En undersøgelse fra Glostrup Hospital viser, at julemanden er lige så troværdig som lægen, mens det konkluderes, at julemanden opfattes som signifikant mere venlig end lægen. Så samlet kan vi konkludere, at julemanden har stor troværdighed, men at det ikke er skadeligt at miste troen på ham.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden