Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Niels Christensen
Foto: Niels Christensen

Muskelgigt. Ifølge Klarlund er det vigtigt at bevæge sig så meget kroppen nu tillader, når man lider af gigt. Svømning kan være en mild, men effektiv motionsform for folk med muskelgigt.

Klarlunds brevkasse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Muskelsygdommen der kommer snigende

En læser med diagnosen muskelgigt er i tvivl om, hvilken form for motion der hjælper.

Klarlunds brevkasse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Leif Grønfeldt:

Jeg har fået diagnosen muskelgigt (PMR). Indtil sygdommen brød ud for cirka fire måneder siden, var jeg meget fysisk aktiv – jeg roede kajak, cyklede, gik, styrketrænede og svømmede.Efter sygdommen har jeg været nødt til at drosle ned på det meste, fordi energien til at komme i gang er væk.

LÆS ARTIKEL

Jeg tvinger dog mig selv til at svømme tre gange om ugen og til at gå længere ture, når kroppen vil. Jeg er i behandling med prednisolon.

Jeg har ikke fundet materiale, der handler om, hvordan det er klogt at agere fysisk med denne sygdom, så måske har du et råd?

Bente Klarlund Pedersen:

Med afsæt i dit spørgsmål vil jeg først fortælle lidt om muskelgigt (polymyalgia rheumatica). Muskelgigt og kæmpecellekarbetændelse (arteritis temporalis) er to variationer af samme sygdom.

De to sygdomme har de fleste sygdomstegn og symptomer tilfælles. Men mens kæmpecellekarbetændelse har en akut begyndelse med symptomer især fra hoved og hals, udvikler muskelgigt sig mere snigende og skjult.

Muskelgigt rammer primært den ældre aldersgruppe (oftest over 60 år) på samme måde som kæmpecellekarbetændelse, og det hænder, at symptomerne bagatelliseres som alderstegn. Der er ofte et langsomt udviklet

LÆS OGSÅ

sygdomsbillede med tiltagende træthed, øget behov for hvile og søvn, langsomt indsættende vægttab, aftagende energi og aftagende kræfter i musklerne.

De vigtigste lokalsymptomer er muskelsmerter. De er ofte et tydeligt og tiltagende symptom. Smerterne kan optræde i lår og overarme samt i andre muskler, som sidder centralt på kroppen, f.eks. er der ofte smerter i musklerne omkring skuldrene, i bryst- og rygmuskulaturen samt i musklerne i hofter og sædeparti.

Diagnosen kan være vanskelig at stille for lægen, og man mistænker ofte en kronisk infektion, begyndende leddegigt, en stofskiftesygdom eller en kræftlidelse. Lægen vil ofte gennemføre et lidt større undersøgelsesprogram, før diagnosen er sikker. En af undersøgelserne kan være en vævsprøve med mikroskopi af tindingearterien.

Hvis man finder kæmpecellekarbetændelse, er diagnosen sikker. Karakteristisk er der betændelsestegn i blodprøver.

Det er en godartet sygdom med et langvarigt forløb. Behandlingen af muskelgigt består af prednisolon i tabletform. Behandlingen er oftest meget effektiv, så symptomerne kan undertrykkes selv ved langvarig sygdom.

Og nu til dit spørgsmål. Der er ikke udført forskning, der viser, om fysisk træning kan bruges som led i behandlingen af muskelgigt, men der er efter min mening heller ingen form for fysisk aktivitet, der vil være direkte skadelig.

Svømning og anden form for bassintræning er erfaringsmæssigt godt, da vandet bærer én oppe. Dermed kan man lettere bevæge sig. Du kan eventuelt melde dig til et gigthold (www.gigtforeningen.dk), hvor der instrueres i øvelser, der øger styrke og kondition, men samtidig tager højde for den betydelige muskelsvækkelse. Når det er sagt, synes jeg, det lyder meget fint med dine svømme- og gåture.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden