Som ung medicinstuderende sad jeg fast vagt ved en sygeseng. Patienten var 40 år. Hun havde livmoderhalskræft og døde med sine børn omkring sig.
Oplevelsen står mejslet i min sjæl og motiverede mig til at blive forsker. Dengang troede man, at herpes var årsag til livmoderhalskræft. Flere af de kvinder, der udviklede livmoderhalskræft, havde nemlig genital herpes.
LÆS ARTIKEL
Lektor Bodil Norrild, der forskede i herpes, tog mig med til USA. Og en helt ny verden åbnede sig for mig. Hundredvis af forskere havde kastet sig over den hypotese, at der var en sammenhæng mellem herpesvirus og livmoderhalskræft.
Jeg var som student med til mange internationale herpesmøder, men jeg husker især den kongres, hvor Zur Hausen fremkom med en ny teori: Det er ikke herpesvirus, men humant papillomavirus (HPV), der er årsag til livmoderhalskræft. Zur Hausen havde ret, og i 2008 fik han Nobelprisen for sit fund.
Også mange danske forskere, heriblandt professor Susanne Krüger Kjær, har leveret enestående forskning, der har bidraget til, at vi i dag har fået den såkaldte HPV-vaccine til beskyttelse mod livmoderhalskræft.
HPV-vaccinen Gardasil er designet til at virke mod de former for HPV, der er mest almindelige i Europa. Den er nu en del af børnevaccinationsprogrammet i Danmark.
Og vaccinen virker. Det er konklusionen i et nyt studie, hvor forskere fra Kræftens Bekæmpelse og Rigshospitalet har undersøgt forekomsten af forstadier til livmoderhalskræft.
Blandt kvinder født mellem 1989 og 1999 var der en reduktion i tilfælde af forstadier til livmoderhalskræft hos de vaccinerede kvinder på mellem 40 og 80 procent i forhold til kvinder født i samme tidsrum, der ikke var blevet vaccineret.
Og det betyder med stor sandsynlighed, at vaccinen reducerer risikoen for senere udvikling af selve sygdommen.
Når man vaccinerer mod livmoderhalskræft med HPV-vaccinen Gardasil, vaccinerer man imidlertid kun mod de mest almindelige typer HPV-virus. Man kan derfor ikke forvente, at vaccinen fuldstændigt vil udrydde livmoderhalskræft.
Derfor er det uhyre vigtigt, at danske kvinder fortsat vælger at deltage i screeningsprogrammerne for livmoderhalskræft.
HVER 3. DAG året rundt dør en kvinde af livmoderhalskræft i Danmark. 15.000 kvinder får hvert år konstateret celleforandringer, og 6.000 kvinder får lavet kegleoperation af livmoderhalsen.
Men HPV-vaccinen virker og nedsætter risikoen for livmoderhalskræft. Både internationale og danske myndigheder vurderer, at risikoen for alvorlige bivirkninger er meget lav.
Man må derfor håbe, at de nye forskningsresultater kan overdøve de kritiske vaccinerøster og give yderligere vind i sejlene til den flotte HPV-vaccinationskampagne: ’Veninder for vidunderlivet’.
Vi skal sikre, at de 12-17-årige bliver vaccineret – vel at mærke uden at de senere dropper screeningen. Kombinationen af vaccination og screening kan nemlig stort set udrydde sygdommen.
