Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Peter Klint
Foto: Peter Klint

Sukkersyge. En 70-årig diabtes-2 patient havde håbet at hendes vægttab på 10 kg, ville være ensbetydende med, at hun kunne smide medicinen.

Klarlunds brevkasse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Klarlund: Skal stadig tage medicin trods vægttab

En læser er forundret over, hvorfor hendes store vægttab ikke har resulteret i at blive fri for diabtes-medicin

Klarlunds brevkasse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hedi Krehan:

Jeg er 70 år og har nu i 10 år lidt af type 2-diabetes. Så vidt jeg ved, har ingen i min familie haft det. Mine forældre og søskende har i hvert fald ikke. Min læge ville ikke henvise mig til en diætist, da hun sagde, at jeg ikke var overvægtig (172 cm/72,1 kg). Udsendelsen ’U-Turn’ i tv gav mig den følelse, at hvis deltagerne med deres betydelige overvægt kunne tabe sig, kunne jeg vel også, når det jo ikke drejede sig om 20-30 kg hos mig.

LÆS ARTIKEL

Det fik mig til at konsultere en diætist for egen regning, og det var virkelig penge givet godt ud. Jeg har kun haft én konsultation, men fik lagt min kost om, tabte 10 kg og holder vægten nu 6 måneder efter.

Stor var min forbavselse, da jeg ikke kunne slippe for noget af den medicin, som jeg har taget de sidst 10 år, eftersom jeg alle steder har læst og hørt, at vægttab er løsningen.

Jeg ville spørge dig om din mening som en second opinion: Hvorfor har vægttab ikke forårsaget et mindre blodsukkertal? Det virker, som om jeg uanset hvad ikke kan få mit blodsukkertal ned. Jeg dyrker motion tre gange om ugen og bevæger mig meget. Min egen læge kunne ikke give nogen særlig forklaring på fænomenet.

Bente Klarlund Pedersen:

Type 2-diabetes kan skyldes både arvelige egenskaber, overvægt og manglende motion. Det er muligt, at du er udstyret med gener, der gør dig særlig modtagelig for type 2-diabetes. Det er også sandsynligt (det tror jeg), at du faktisk har effekt af din livsstilsændring, og at dine ’tal’ var blevet værre, hvis ikke du havde tabt dig i vægt og motioneret.

LÆS OGSÅ

Du skriver, at du har haft type 2-diabetes i 10 år, men måske har du haft diabetes meget længere. Sygdommen kommer nemlig snigende og opdages ofte ved tilfældige undersøgelser. Sandsynligheden for, at livsstilsændringer leder til, at man ligefrem kan undvære medicinen, er størst i de tidlige faser af sygdommen.

Når man har type 2-diabetes, er man insulinresistent. Med insulinresistens menes, at man er i stand til at producere insulin, men at musklerne er delvis resistente over for insulinet. Under normale omstændigheder er det insulinet, der sørger for, at sukker (glukose) bliver optaget af musklerne. Når man har spist et kulhydratrigt måltid, stiger blodsukkeret. Dermed stimuleres bugspytkirtlen til at producere insulin, der igen stimulerer musklerne til at optage sukker. Dermed bliver blodsukkeret hurtigt normalt igen.

Hvis man imidlertid bruger sine muskler for lidt, nedsættes musklernes evne til at optage sukker fra blodbanen. Musklerne er udstyret med sukkerreceptorer, der fanger sukkeret i blodbanen og lagrer det i musklerne. Disse sukkerreceptorer virker dårligere, hvis man ikke er fysisk aktiv.

Under normale omstændigheder er blodsukkeret ret konstant og stiger kun kortvarigt efter et kulhydratrigt måltid. Hvis man er insulinresistent, vil det til at begynde med vise sig ved, at blodsukkeret er forhøjet i betydelig længere tid efter et kulhydratrigt måltid, end det er hos en person, der ikke er insulinresistent. Men blodsukkeret falder trods alt igen.

For at kompensere producerer den insulinresistente person ekstra meget insulin. I en periode er denne ekstra insulin tilstrækkelig til, at sukkersygen ikke bryder rigtigt frem. Efterhånden er selv en meget stor produktion af insulin imidlertid ikke tilstrækkelig til at holde blodsukkeret nede – og efterhånden bliver bugspytkirtlen udtrættet.

Livsstilsændringer har især effekt på musklernes evne til at optage sukker og bidrager formentlig i mindre grad til, at bugspytkirtlens funktion forbedres. Derfor er det teoretisk muligt, at livsstilsændringer har den største effekt tidligt i forløbet. Men sund livsstil er under alle omstændigheder vigtigt for, at du ikke oplever en forværring.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden