frygt. Angsten for at begå fejl fylder for meget i sundhedsvæsnet, mener Bente Klarlund. Billedet her er taget på Rigshospitalet under en arbejdskonflikt blandt portørerne.
Foto: THOMAS BORBERG (arkiv)

frygt. Angsten for at begå fejl fylder for meget i sundhedsvæsnet, mener Bente Klarlund. Billedet her er taget på Rigshospitalet under en arbejdskonflikt blandt portørerne.

Klarlunds brevkasse

Klarlund: Hospitalsansattes frygt for at fejle er blevet selve fejlen

Frygten for at ende med ’aben’ sætter reglerne i centrum i stedet for patienterne.

Klarlunds brevkasse

Det er ikke mig, der har den. Det er ikke mit bord. Det er ikke min sag. Det kan jeg ikke svare på. Det må du spørge en anden om. Det er oppe i regionen, nede på gulvet, henne på den anden afdeling. Det er i hvert fald ikke mig. Det er politikerne. Det er ledelsen. Det er forskerne. Det er regnskabskontoret. Det er revisionen. Men det er i hvert fald ikke mig. Jeg har ikke hørt noget. Og ikke mine ord igen. Ham har jeg ikke noget at gøre med. Det kender jeg ikke til. Det ved jeg ikke noget om. I min position må jeg holde mig helt udenfor. Jeg har valgt at være neutral. Den abe vil jeg ikke have på min skulder.

Der er ikke nogen, der skriver e-mails for tiden. I hvert fald ikke rigtige e-mails. I stedet skrives der cover-my-ass-e-mails, altså mails, der kun er skrevet, hvis nogen en dag skulle finde på at spørge, om de er der. Så det gælder om aldrig at skrive noget, du kan blive stillet til regnskab for.

Så man spørger og spørger, men får intet svar. I stedet ringer man. Kan jeg tale med dig under fire øjne? Vi vil gerne hjælpe hinanden, men frygten ligger og lurer.

LÆS ARTIKEL

I denne tid er det nok at have en mistanke. Der køres lav-risiko-politik. Og det omgivende samfund ser undrende til. Man er skyldig, indtil det modsatte er bevist. Sådan er tonen. Og sådan er realiteterne.

Der var engang en abe. Og den ku’ svinge sig fra gren til gren. Og den ku’ sno sig, ku’ den. Og aben kører op i systemet og ned i systemet. »Vi må have en plan, så vi kan få fjernet aben fra vores skuldre«. Og mens aben hopper fra skulder til skulder, er der ingen, der spørger, hvad denne ’det er ikke mig, der har den’-mentalitet gør ved patienterne og ved den forskning, der skal sikre ny erkendelse til udvikling af bedre diagnostik og behandling.

Det danske sundhedsvæsen skal ifølge Venstre have tilført 1 milliard kroner. Men kære Lars, nu hvor det alligevel er en gratis omgang, hvorfor så ikke sige 2 milliarder? For der bliver brug for dem. Med den stemning af mistillid, der har sneget sig ind i vores sundhedsvæsen, bliver der brug for ekstra mandskab.

Sundhedsvæsenet er i høj grad drevet af mennesker, der ser patientbehandlingen og forskningen som et kald. Nuvel, der er brodne kar, men tro mig, langt de fleste brænder for deres fag og virke og arbejder som besatte, om end vi alle slår en skævert fra tid til anden.

Det er en rigdom af human kapital, der sættes på spil, når ånden og kreativiteten og ønsket om at skabe noget stort kvæles i frygt. Så bliver mantraet, at jo mindre man laver, desto mindre er risikoen for at begå fejl. Og når den fornemste opgave ikke længere er at passe patienterne, men at overholde reglerne, taber alle.

Frygten for at fejle er blevet selve fejlen. Der er brug for brede skuldre, der vil tage aben på sig.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden