køn. Hvad påvirker barnets køn? Arkivfoto: Joachim Adrian

køn. Hvad påvirker barnets køn? Arkivfoto: Joachim Adrian

Klarlunds brevkasse

Klarlund: Mange døtre kan blive til endnu flere

En læser vil vide om kvinden påvirker barnets køn.

Klarlunds brevkasse

Sidsel Lotz Jespersen:

Jeg skriver af ren og skær nysgerrighed, fordi min mand og jeg skal til at have vores andet barn og i den sammenhæng har diskuteret, om kvinden kan påvirke barnets køn på nogen måde.

Jeg er nemlig selv fra en familie med en masse kvinder, og vi har alle fået pigebørn. Det er på ingen måde et problem; jeg er bare opvokset med læren om, at kun manden påvirker barnets køn. Er alle de piger så et tilfælde?

Bente Klarlund Pedersen:

Kvinder danner kun æg med X-kromosomer. Mænd producerer både sædceller med X-kromosomer og sædceller med Y-kromosomer. Man får en pige, når kombinationen af æg og sædcelle giver XX, mens kombinationen XY giver en dreng. Man kan derfor godt udtrykke det sådan, at det er manden, der bestemmer barnets køn.

I videnskab.dk var der for nylig en gennemgang af, hvad der herudover bestemmer barnets køn. Man kan kun gøre meget lidt for at påvirke sandsynligheden for, at barnet bliver det ene eller det andet køn.

LÆS ARTIKEL

Men det er faktisk rigtigt, at sandsynligheden for at få piger øges, jo flere piger man har i forvejen. Det samme gælder sandsynligheden for at få drenge. Man ved bare meget lidt om, hvorfor det forholder sig sådan.

Det er dog vist, at god sædkvalitet øger chancen for at få en dreng, mens dårlig sædkvalitet øger chancen for at få en pige. På den måde kan en mand med meget god eller meget dårlig sædkvalitet skubbe sandsynligheden for en vis kønsfordeling i sin børneflok i den ene eller den anden retning. Men det drejer sig kun om ganske få procent.

Da det russiske atomkraftværk Tjernobyl sprang i luften, blev kønsfordelingen i de berørte lande skubbet i retning af flere piger, fordi strålingen påvirkede sædkvaliteten. Selv i Danmark påvirkede den sovjetiske katastrofe antallet af drenge og piger med en halv procent.

For nogle kvinder gælder det, at deres immunforsvar producerer antistoffer, der forstøder drengefostre. Derfor har nogle kvinder sværere ved at få drengebørn end pigebørn. Både mandens sædkvalitet og kvindens immunforsvar kan påvirke kønsfordelingen i børneflokken med få procent i den ene eller den anden retning.

Der findes en masse myter angående, hvad folk skal gøre på lagnerne i undfangelsesøjeblikket for at få enten det ene eller det andet køn. Men samlejestillinger har ingen indflydelse på kønnet.

Når det gælder naturlig undfangelse, er kønsfordelingen statistisk meget tæt på 51/49 i drengenes favør. Når det gælder insemination, er kønsfordelingen 53/47 i drengenes favør.

Du kan læse meget mere om emnet på videnskab.dk, hvor Jens Fedder fra Syddansk Universitet fortæller.

I Nyt fra Danmarks Statistik imødegår fuldmægtig Amy Frølander påstanden om, at der er sammenhæng mellem søskendes køn.

LINK:Børns køn er uafhængigt af søskendes køn

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden