Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
usynlinligt. Man skal vide, hvad man skal kigge efter, hvis man selv vil gøre sig håb om at opdage kræft i tide. Hudlæger bruger her et videodermaskop, som kan forstørre modermærker og gøre diagnostiseringen nemmere.
Foto: Finn Frandsen (arkiv)

usynlinligt. Man skal vide, hvad man skal kigge efter, hvis man selv vil gøre sig håb om at opdage kræft i tide. Hudlæger bruger her et videodermaskop, som kan forstørre modermærker og gøre diagnostiseringen nemmere.

Klarlunds brevkasse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Klarlund: For få kender symptomerne på kræft

Mange ved for lidt om symptomer på kræft og og tøver med at søge læge.

Klarlunds brevkasse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En 60-årig mand får diagnosticeret kræft i spiserøret. Ved indlæggelsen bliver det konstateret, at kræften har spredt sig. Manden har gennem et år haft synkebesvær. Det føles, som om maden sætter sig fast i brystet. Han har også haft brændende smerter i mellemgulvet.

Efterhånden kan han ikke længere spise almindelig mad, og i den sidste tid har han kun spist suppe og andet flydende. Først da han også får besvær med at synke den flydende kost og har tabt sig 20 kilo, søger han læge.

LÆS ARTIKEL

Det er ikke muligt at bortoperere kræftknuden i spiserøret, som er vokset ind i tilstødende organer, men han får indlagt et lille rør, så han kan få føde i sig. Hvis manden havde søgt læge, da han begyndte at få problemer med at synke, er det muligt, at han kunne være blevet opereret. Måske havde han kunnet leve i mange år.

Center for Forskning i Cancerdiagnostik i Praksis har spurgt 3.000 tilfældigt udvalgte voksne danskere, hvilke symptomer de kender på kræft. Hvis de adspurgte selv skal formulere svaret, svarer kun 2 procent spontant, at længerevarende besvær med at synke kan være et symptom på kræft. Spørger man i stedet folk, om de mener, at længerevarende besvær med at synke kan være et tegn på kræft, svarer 81 procent bekræftende.

Når man stiller et åbent spørgsmål om, hvilke symptomer på kræft man kan komme i tanke om, er det kun knap halvdelen, der af sig selv kommer i tanke om følgende symptomer: en ændring i et modermærke(29 pct.); en uforklarlig knude eller hævelse (45 pct.); længerevarende, uforklarlige smerter (31 pct.); uforklarligt vægttab (22 pct.); uforklarlig træthed (28 pct.); ændringer i afførings- eller vandladningsmønster (12 pct.); at bløde, uden at man kender årsagen (28 pct.); længerevarende hoste eller hæshed (12 pct.); et sår, der ikke heler (5 pct.), uforklarlige svedeture om natten (1 pct.).

Kendskabet til symptomerne på kræft stiger, når man spørger, om folk kan genkende et specifikt symptom som tegn på kræft. Det varierer fra 16 procent (uforklarlige svedeture om natten) til 97 procent (ændring i et modermærke). Mænd generelt og personer med en kort uddannelse har mindst kendskab til de forskellige symptomer.

Der er næppe nogen tvivl om, at man ville kunne undgå mange kræftdødsfald, hvis befolkningen var mere opmærksom på de klassiske symptomer på kræft, og hvis der ikke var barrierer over for at søge læge.

En del af ’Knæk cancer’-pengene skal bruges til at lære os, hvilke symptomer vi skal holde øje med og at reagere hurtigt på dem. Opdages kræften tidligt, er der nemlig større chance for at overleve.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden