Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

diæt. Glutenfri og "lev efter din blodtype" - Hvad mener Klarlund?
Foto: Per Folkver

diæt. Glutenfri og "lev efter din blodtype" - Hvad mener Klarlund?

Klarlunds brevkasse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Klarlund svarer: Skal jeg spise glutenfrit eller efter blodtype?

En læser spørger i denne uge om Klarlunds mening om forskellige diæter.

Klarlunds brevkasse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Anonym, 67 år:

Jeg skriver, fordi jeg gerne vil kende din mening om glutenfri mad og lev efter din blodtype.

For et stykke tid siden mødte jeg en pige (43 år), som havde tabt 8 kg, efter at hun var begyndt at leve glutenfrit. Jeg fik ikke nærmere at vide, hvad det betød. Jeg ved, at der findes glutenfrit brød. Men hvordan man lever helt glutenfri, ved jeg ikke.

LÆS ARTIKEL

Jeg mødte en anden dame (65 år), der havde tabt 10 kg, siden hun var gået over til at leve efter sin blodtype. Jeg har skimmet bøgerne, hun anbefalede, af Peter D’Adamo og Catherine Whitney: ’Spis efter din blodtype’ fra 1996 og ’Lav mad efter din blodtype’ fra 2001. Foruden at tabe sig havde hun fået så meget energi og en fantastisk pæn hud. Hun mente også, at det ville hjælpe mig med at kvitte mine smerter i mine knæ (artrose). Der er meget mad, jeg ikke må spise (blodtype 0), bl.a. mælkeprodukter, som jeg er meget glad for. Endvidere synes jeg, at bøgerne er meget gamle, selv om de er genoptrykt for nylig.

Jeg synes ikke, det ville være nemt at leve på den måde, de anbefaler. Har du nogen tanker om disse levemåder?

Bente Klarlund Pedersen:

Jeg læser mellem linjerne, at du mener, det har været en fordel for de kvinder, du omtaler, at de har tabt sig i vægt. Generelt er det sådan, at hvis man har et ønske om at tabe sig i vægt, er der rigtig mange kure, der virker, blot man holder dem.

Glutenfri kost er blevet populær blandt mennesker, der fint kan tåle gluten, fordi de mener, at man taber sig på glutenfri kost. Men en glutenfri diæt er ikke i sig selv en slankekur. Glutenfri kost er nødvendig, hvis man ikke kan tåle gluten, men glutenallergi er relativt sjælden. Diagnosen skal stilles af en læge, og hvis man har glutenallergi, kræver det en betydelig omlægning af kosten i hverdagen.

Ved glutenallergi (cøliaki) har man allergi over for en del af gluten, som findes i korn, og skal på glutenfri diæt resten af livet. Det indebærer betydelig mere, end at man vælger brød uden gluten. Der er eksempelvis også gluten i meget pålæg og i øl. Jeg fraråder, at man hopper på den glutenfrie bølge og uden videre begynder at eliminere gluten fra sin kost. Det er faktisk meget besværligt, og det er som sagt ikke en slankekur. Hvis man tilhører den ene promille af befolkningen, der reelt har glutenallergi, vil man faktisk typisk tage på, når man kommer på glutenfri diæt, fordi tarmene får det bedre og mere effektivt kan optage næringen.

Det er ikke videnskabeligt bevist, at ideen med at spise efter sin blodtype har effekt. Blodtypen er fastlagt i generne, og vores gener kan godt have indflydelse på, hvilken form for mad vi kan tåle. Vi europæere har eksempelvis gennem generationer vænnet os til at kunne nedbryde laktosen i komælk, også som voksne, mens afrikanere og asiater får diarré af komælk. Man kan bare ikke sige, at lignende sammenhænge er vist mellem blodtyper og kost.

Hvis man oplever, at man får det bedre, fordi man spiser efter sin blodtype, er der tale om to ting, der falder sammen tidsmæssigt: Man spiser efter sin blodtype, og man oplever at få det bedre. Det kan give mening for den enkelte at bemærke dette, men i videnskabelig sammenhæng er det ikke nok til, at man kan sige, at det er blodtypediæten, der er årsag til, at man får det bedre. For at bekræfte det skal der udføres lodtrækningsforsøg med forskellige diæter til mennesker med forskellige blodtyper og foretages objektive målinger.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

En kostomlægning af den ene eller den anden slags kan imidlertid give bedring for mange mennesker. Når udgangspunktet er dårligt, ender det som regel med at blive bedre, hvis man ændrer ved det. Hvis man spiser junkfood i store mængder og begynder at følge en eller anden diæt, bliver man mere opmærksom på sin kost generelt og kommer typisk til at spise sundere. Det kan være med til at forklare, at man føler, at man får det bedre, hvis man spiser glutenfrit eller efter sin blodtype.

Hvis dine artroseproblemer i knæet skyldes overvægt, kan du muligvis have effekt af selv et beskedent vægttab. Nyere forskning tyder på, at man ikke kan fremhæve den ene slankekur frem for den anden. Det gælder om at finde en kur, man faktisk kan holde. De fleste vil tabe sig, hvis de i en periode spiser proteinrigt, masser af grove grøntsager og skruer ned for hvidt brød, ris og pasta samt ost og rødvin.

Derudover gælder det, at hvis man holder sig normalvægtig og i god fysisk form og spiser forholdsvist varieret, kan man ud fra en ren sundhedsvinkel tillade sig ganske mange forskellige kostvaner.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden