Foto: Morten Langkilde
Klarlunds brevkasse

Klarlund: Ikke alle sygdomme har lige meget prestige

En sygdom med prestige får lettere plads på den politiske dagsorden.

Klarlunds brevkasse

End ikke den vildeste science fiction-forfatter kunne have fundet på historien om et dødeligt virus, der bliver overført ved sex og især rammer homoseksuelle. Hiv-sygdommen var fra starten tabuiseret i en sådan grad, at det i de første år var muligt ikke blot at få foretaget en anonym hiv-test, men at forblive anonym i systemet som hiv-positiv – f.eks. kunne man være registreret som ’Anders And’. Denne mulighed for anonymisering ophørte dog hurtigt, i takt med at danske hiv-positive manifesterede sig som en stærk aktionsgruppe, der fik sat aids på den politiske og medicinske dagsorden. Det medvirkede til en massiv satsning på oplysning og forebyggelse kombineret med intensiv grundforskning, der har frembragt livreddende medicin.

LÆS ARTIKEL

I sygdommenes prestigehierarki har aids for længst overhalet en lang række andre sygdomme. For ganske vist er mange selvforskyldte sygdomme placeret længst nede på sygdommenes rangliste, men en sygdom, der rammer unge, kreative, veluddannede mænd, har højere status end sygdomme, der rammer mennesker med sociale udfordringer, høj alder eller misbrugsproblemer (videnskab.dk).

Hvis en sygdom skal være rigtig ’populær’, skal den ramme mange mennesker vilkårligt. Det hjælper også, hvis sygdommen har en bannerfører i form af en kendis eller en virksomhed med kommerciel interesse. I 80’erne stillede kendte mennesker – ikke mindst Susse Wold – op og gjorde en enorm indsats i kampen mod aids, en kamp, der blev symboliseret ved den røde aids-sløjfe. I 1993 opfandt den amerikanske kosmetikgigant Estée Lauder den lyserøde sløjfe, der støttede kampen mod brystkræft.

Der står mindre respekt om sygdomme, som vi mener, folk kunne have undgået, hvis de havde levet efter de officielle råd om kost, rygning, alkohol og motion. Sygdomme, hvor skylden ikke kan placeres entydigt, rangerer til gengæld højere i hierarkiet. Der er f.eks. mere prestige i type 1- end type 2-diabetes. Og et akut hjertetilfælde eller kræft har mere prestige end f.eks. kronisk obstruktiv lungesygdom, kol, selv om kol hvert år er enten direkte årsag eller en væsentligt bidragende årsag til knap 6.000 dødsfald i Danmark. Vi har fået hjerteplaner og kræftplaner, men vi har endnu ikke fået en lungeplan. Årsagen er, at kol er placeret langt nede i sygdommenes hierarki.

Hertil kommer, at sygdomme, der rammer de velstillede, f.eks. brystkræft og modermærkekræft, generelt har større opmærksomhed blandt forskere og i medierne end de sygdomme, der rammer de svage eller dårligere stillede. Der er nemlig en tendens til, at forskningsmidlerne følger de sygdomme, hvor forekomsten af velstillede er højest. Med prestige følger forskningskroner, dygtige forskere og plads på den politiske dagsorden.

Når man som nyuddannet læge aflægger lægeløftet, hedder det, »at jeg stedse vil bære lige samvittighedsfuld omsorg for den fattige som for den rige uden persons anseelse«. Men virkelighedens verden viser, at skal man være syg, gælder det om at få en sygdom med prestige, for det er desværre ikke alle sygdomme, der er lige seje.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    Søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce