Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Maria Fonfara.
Foto: Maria Fonfara.

Pigmentforandring. Hvad kan dette skyldes spørger en læser Klarlund.

Klarlunds brevkasse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Klarlund: Mørke pletter kan skyldes p-piller, traumer eller gamle bumser

En ung kvinde spørger Klarlund til råds om pigmentforandringer på kroppen.

Klarlunds brevkasse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Anonym:

Jeg er en helt sund og rask normalvægtig kvinde på 34 år med skandinavisk udseende, dvs. blondt hår, blå øjne og fregner. Jeg kan godt blive brun om sommeren, men får også mange fregner. Jeg har ikke fået børn endnu og har aldrig taget p-piller.

LÆS ARTIKEL

For cirka fem år siden fik jeg nogle ret tydelige pletter i panden om sommeren (mørkere end mine fregner). De seneste år har de spredt sig til mine tindinger; de går ikke væk om vinteren, men bliver dog meget blegere. Det er jeg selvfølgelig mindre glad for, men jeg har også bemærket, at mange af mine jævnaldrende veninder har de samme pletter. Jeg synes også at have lagt mærke til, at der de seneste år er lanceret ret mange nye produkter mod hyperpigmentering – men det kan jo være, at det kun er noget, jeg lægger mærke til, nu jeg selv har 'pletter'.

Hvad tror du, det skyldes, at vi så ’unge’ allerede har pigmentforandringer? Er det ikke noget, der hører ældre mennesker til? Er vi mon produktet af de glade parfumerede plastik-80’ere med alskens hormonforstyrrende legetøj osv.? Eller har jeg bare fået for meget sol i min barndom? Jeg har brugt solcreme, man kan da også huske at have været forbrændt et par gange.

Er der noget at stille op? Jeg går ikke ud fra, at alverdens cremer hjælper, men hvad med f.eks. laserbehandlinger?

Bente Klarlund Pedersen:

Hyperpigmentering betyder, at der er områder på huden, der er mørkere end resten. Det er en normal tilstand, men der er store individuelle forskelle. Der kan opstå mørke pletter i huden, når stoffet melanin ophobes. Det er melanin, der giver den brune farve.

LÆS OGSÅ

Hormoner spiller en rolle, og graviditet kan udløse en overproduktion af melanin, så der kommer mørke pletter i ansigtet og andre steder på kroppen. Nogle kvinder, der tager p-piller, udvikler hyperpigmentering. Man kan også få mørke områder på huden, hvis man har været udsat for et traume eller en operation, og akne kan til tider giver mørke pletter, når bumserne er forsvundet.

Fregner kan blive mørkere, når de udsættes for sollys. Det sker, fordi melanin absorberer solens skadelige ultraviolette stråler for at beskytte huden mod samme. Det almindelige resultat er solbrændthed, som ofte gør hyperpigmenterede områder endnu mørkere. Problemer med hyperpigmentering er derfor endnu en vigtig grund til at huske solcremen, når man færdes i solen.

Der findes cremer, der anvendes til at lysne huden. De indeholder stoffet hydroquinon, der nedsætter produktionen af melanin, så de mørke områder gradvis bliver lysere. Man kan også få midler på recept, der indeholder større doser hydroquinon end håndkøbsmidler. Der findes andre receptpligtige midler, som i nogle tilfælde kan komme på tale, men disse midler kan give hudirritation. Laserbehandling kan også anvendes. Hvis man er meget plaget, må man tale med en hudlæge.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden