Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Alkohol. Nogle sundhedsbuskaber er nemmere at formidle end andre, læs mere om hvorfor her.
Foto: Joachim Adrian

Alkohol. Nogle sundhedsbuskaber er nemmere at formidle end andre, læs mere om hvorfor her.

Klarlunds brevkasse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Klarlund: Kan vi tåle at høre den fulde sandhed om rødvin?

Det er ikke enkelt at formidle budskaber om alkohol og helbred.

Klarlunds brevkasse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Skal sundhedsbudskaber først og fremmest være enkle? Eller har befolkningen krav på oplysning, selv om sandheden er kompleks? Hvis eksperterne er uenige, skal man så undlade debat af fare for forvirring og ekspertlede?

Det var spørgsmål, som blev diskuteret i sundhedsfaglige kredse, da Weekendavisen bragte en debat om genstandsgrænser. Debattørerne var Morten Grønbæk fra Statens Institut for Folkesundhed og Kit Broholm fra Sundhedsstyrelsen.

LÆS ARTIKEL

Nogle budskaber er lette at håndtere. Det er f.eks. nemt nok med tobak. Her gælder der nultolerance uden dikkedarer. Motion skal man bare have. Og indholdet i kosten kan diskuteres, men det er uomtvisteligt, at antallet af kalorier indtaget ikke skal overstige det, der forbrændes. Helt anderledes er det med alkohol. Det er både godt og skidt for helbredet. Skal man så nøjes med at fortælle om alkohols negative konsekvenser af frygt for at skabe forvirring? Eller skal man også kommunikere de positive? Jeg er ikke i tvivl. Politikens læsere er per definition kloge. De orienterer sig og kan selv tage stilling. Så nuancerne skal med.

Talrige studier viser, at små til moderate mængder rødvin kan have en beskyttende virkning i forhold til hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes og demens. Større doser alkohol kan dog også øge risikoen for kræft, og der er en lille, men statistisk forøget risiko for brystkræft, hvis man som kvinde drikker mere end 1 genstand om dagen. Ser man på den samlede dødelighed, er der imidlertid en lille, men sikker sundhedsfordel ved et jævnt indtag af alkohol i små til moderate mængder.

Denne effekt findes også ved Sundhedsstyrelsens tidligere grænser på 14/21 genstande om ugen for kvinder/mænd, hvis genstandene indtages jævnt over hele ugen.

Mindst 500.000 voksne danskere drikker mere end genstandsgrænserne og kaldes storforbrugere. Langtfra alle disse har et skadeligt forbrug eller er afhængige af alkohol. Grænsen mellem et storforbrug og en skadelig afhængighed er i praksis flydende og derfor vanskelig at fastsætte. Arvelige faktorer, tidlig start på et stort forbrug, depression og et accelereret forbrug spiller en rolle for udvikling af alkoholisme.

Er man i farezonen for at udvikle misbrug, er det ofte nødvendigt at være helt afholdende. Et positivt budskab for nylig var, at motionsdyrkere har nedsat risiko for at udvikle alkoholisme, måske fordi motion modvirker depression. Man skal dog vare sig for at satse på, at misbrugsrisikoen kan løbes væk. Med alkohol er man nødt til at være begrænsningens mester. Noget af det værste ved at drikke for meget er, at man en dag kan blive nødt til helt at afstå fra at vurdere rødvinens nuancer og kompleksitet.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden