Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
LASSE KOFOD (Arkiv)
Foto: LASSE KOFOD (Arkiv)

Flæskesvær. En læser vil vide hvordan et kilo flæskesvær omsættes i kroppen efter en time.

Klarlunds brevkasse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Klarlund: Så meget tager du på, hvis du spiser 1 kilo flæskesvær

Hvordan hænger fedtindtag egentlig sammen med vægttab, spørger en læser.

Klarlunds brevkasse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Thomas Ewertsen:

Hvordan foregår omsætningen af ernæring i kroppen? Maden indtages, tygges, fordøjes og splittes i mavesækken, absorberes som basale bestanddele, protein, fedt og kulhydrat, optages i kredsløbet og cirkulerer herefter i blodbanen, hvor jeg må antage, at det befinder sig i kort tid for at blive deponeret?

Hvis man nu forestiller sig, at man spiser et kilo flæskesvær (lidt sygt), og at man i øvrigt er i balance med sit kalorieindtag den dag, burde der inden for timer være lejret 1 kilo fedt på ens korpus, eller hvad?

LÆS ARTIKEL

Nu er jeg på 5-2 kuren (5 ’normale’ og 2 fastedage, red.). På fastedagene må man antage, at kroppens behov for næring tages fra depoter. Men det er jo ikke kun fedtdepoter. Det afhænger vel af, hvor hurtigt energien skal anvendes. Så 1 kilo flæskesvær forsvinder nok ikke lige så hurtigt, som det blev deponeret?

Kolleger fortæller, at de »lige tabte sig 2 kilo på en uge«. Jeg oplever, at min vægt svinger en del, hvis jeg eksperimentelt vejer mig daglig/flere gange på en uge. Der forestiller jeg mig, at det ikke kan være reelt vægttab alt sammen, da væske, tom/fuld blære og endetarm må spille en ret betydelig indflydelse på dagsvægten. Desuden må væskebalance og binding af væske på fastedage og andre dage være forskellig, da jeg har forstået, at glucose binder væske?

Hvad er det, der gør, at et vægttab kan stagnere, når man f.eks. er på 5-2-kost? Har det sammenhæng med faldende basalstofskifte pga. vægtreduktion?

Jeg vil sluge en artikel om dette!

Bente Klarlund Pedersen:

Vedrørende dine udmærkede betragtninger om omsætningen af mad vil jeg tilføje, at der er stor individuel variation på, hvor længe madens bestanddele befinder sig i blodet efter et måltid. Hvis man har en trænet muskulatur, vil sukker og fedt lynhurtigt optages og lagres i musklerne, hvor det senere kan anvendes som energi i forbindelse med muskelarbejde. Hvis man derimod har en utrænet muskulatur, vil sukkeret optages langsomt i musklerne, som er insulinresistente.

Den utrænede muskel har også en nedsat fedtforbrændingskapacitet, og både sukker og fedt vil derfor pladre rundt i blodet i lang tid efter, at man har spist. Sukker og fedt i blodbanen kan give anledning til en masse ballade i form af betændelsesreaktioner i blodkarrene og dermed føre til livsstilssygdomme.

LÆS OGSÅ

Når man faster, vil kroppen gå i ketose, hvilket betyder, at den efter at have tømt sine sukkerdepoter begynder at forbrænde fedt.

Ved fysisk aktivitet vil man primært forbrænde glykogen, hvis man er utrænet, mens den trænede muskel i højere grad kan anvende fedt som brændstof. Hvis man er fysisk aktiv med meget høj intensitet, vil man næsten udelukkende bruge glykogen som brændstof, uanset om man er trænet eller utrænet.

Og så er der spørgsmålet om, hvad der bliver af 1 kilo flæskesvær.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

1 kilo rent fedt indeholder cirka 9.000 kcal, mens 1 kilo sukker indeholder cirka 4.000 kcal. Fedt væv består hovedsagelig af fedt og vand. 1 kilo rent fedt = ca. 9.000 kcal; 1 kilo fedt væv = ca. 7.000 kcal. Hvis man forestiller sig, at man overspiser 1 kilo rent fedt, f.eks. i form af olie, indtager man cirka 9.000 kcal, og alt andet lige vil man altså tage mere på end 1 kilo fedtvæv, fordi fedt binder vand.

Hvis man overspiser 1 kilo flæskesvær, vil man ’kun’ indtage cirka 5.500 kcal, hvilket altså ikke er helt nok til, at man øger sin kropsvægt med 1 kilo fedtvæv.

Hvad skal der til for, at man taber 2 kilo på en uge?

Ja, hvis vi taler om 2 kilo fedtvæv, skal man være 14.000 kcal i underskud på en uge svarende til 2.000 kcal i underskud per dag. Det er ikke nemt. Hvis man er en stor mand på 100 kilo, betyder det, at man ikke skal indtage mere end 500 kcal per dag.

Men man kan også opleve et vægttab på 2 kilo, som ikke er fedt, men i høj grad vand, hvis man blot slår over på en kost, der er meget proteinrig og stort set ikke indeholder kulhydrat. Dermed vil man tære på sine kulhydratdepoter, dvs. det glykogen, man har lagret i musklerne. 1 gram glykogen binder 2,7 gram vand. Jo mere veltrænet man er, desto mere glykogen kan man lagre i musklerne, og en veltrænet person kan sagtens smide 2 kilo vand blot ved at skifte kulhydrater ud med protein.

Hvis man træner længe og hårdt, opbruger man ligeledes sine glykogendepoter, frigiver en masse væske og vil alene af den grund tabe sig i vægt.

Man kan altså sagtens tabe 2 kilo kropsvægt på en uge alene ved at kvitte kulhydraterne og træne, men man tager hurtigt disse kilo på, når man atter indtager kulhydrat. Det er en vigtig forklaring på de vægtsvingninger, man kan opleve fra dag til dag i tilgift til dem, du selv er inde på, hvad angår blære- og tarmfylde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Man vil typisk opleve, at vægten stagnerer under en slankekur. Forklaringen er, at stofskiftet falder, når man taber sig i vægt. Tommelfingerreglen er, at basalstofskiftet (i kcal) kan beregnes som kropsvægt (kilo) x 25. Hvis man vejer 100 kilo, er basalstofskiftet altså 2.500 kcal. Taber man sig i vægt til 60 kg, er basalstofskiftet kun 1.500 kcal, og man skal altså indtage 1.000 kcal mindre om dagen for at være i balance.

Dertil kommer, at man skal bevæge sig mere, for man forbrænder også mindre ved den samme fysiske aktivitet, når man vejer mindre. En person på 100 kg vil forbrænde ca. 500 kcal ved at tilbagelægge 5 km, mens en person på 60 kg kun vil forbrænde ca. 300 kcal, idet man som tommelfingerregel forbrænder i kcal det, man vejer i kilo for hver kilometer, man tilbagelægger ... Se, det var en længere historie, men jeg håber, du fik svar på dine mange spørgsmål.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden