Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
leg er godt og udviklende for både dyreunger og menneskebørn. Arkivfoto: Jan Grarup

leg er godt og udviklende for både dyreunger og menneskebørn. Arkivfoto: Jan Grarup

Klarlunds brevkasse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Klarlund: Leg stimulerer både børn og dyreunger

Leg og fjollerier træner både menneskerbørnenes og dyreungernes evne til at klare sig.

Klarlunds brevkasse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nååh, hvor er den nuttet. Sådan lød det fra både børn og voksne, der i vinterferien aflagde den lille næsehorns-kalv et besøg i Københavns Zoo. ’Se, hvor den leger’ og ’den er rigtig fræk’, hvinede børnene af fryd. Og den lille næsehornsunge, der vejede 65 kg ved fødslen og tager 1 kg på om dagen, ser vitterlig vanvittigt sød ud, mens den hopper rundt omkring sin mor, helt ude af stand til at styre sit store hoved, der kun lige akkurat har anlæg til horn.

Næsehornskalven fjoller rundt, helt som den flok børn, jeg har med i Zoo. Hverken næsehornsungen eller de små menneskebørn går i lige linje fra a til b. De leger sig gennem den distance, de tilbagelægger, og gør tilsyneladende en masse formålsløse ting. Men hvorfor gør de det?

LÆS ARTIKEL

Forskningen har undret sig over, hvorfor dyreunger leger, men man mener faktisk, der er en større mening bag fjollerierne. Ifølge videnskab.dk er leg en måde, hvorpå dyreungen træner sine evner og derved øger sine chancer for at overleve: Gennem bytte-fangst-lege bliver killingen bedre til at jage, og i kamplege bliver ungerne eksempelvis bedre til at klare sig i en fremtidig situation, hvor de skal kæmpe mod deres artsfæller om rangordenen i flokken. I bevægelseslege træner ungen sine muskler, så den kan flygte fra rovdyr. Dyreunger såvel som menneskebørn forbereder sig til den voksne verden gennem leg.

Forskeren Larisa Shavinina indsamlede 12.000 siders materiale fra biografier og interviews med modtagere af Nobelprisen fra 1901 til og med 2010. Det viste sig, at selv om hver nobelpristager naturligvis er unik, var det et fælles træk, at prismodtagerne i en tidlig alder var blevet stimuleret til videnskabelig interesse gennem leg med legoklodser, kemi- og fysiksæt og lignende legetøj.

Shavinina fandt, at det er i førskolealderen og den tidlige skolealder, at børnene har en særlig høj grad af entusiasme, interesse og åbenhed over for deres omverden. Så hvis intelligensen hos dine børn skal stimuleres, gælder det altså om at udnytte disse sensitive perioder.

Meget tyder i øvrigt på, at også livsstil kan påvirke vores intelligens. En undersøgelse af enæggede tvillinger viste, at den tvilling, der havde den bedste kondition, som hovedregel også havde den højeste IQ samt den største chance for at få en god uddannelse og et velbetalt job.

Disse opsigtsvækkende studier tyder stærkt på, at ikke blot intelligent legetøj, men også konditionsgivende fysisk aktivitet i barndommen er med til at forme ungernes intellekt. Men selv om forældrene drøner ud og køber legoklodser og mikroskop og sender ungerne til idræt, er der naturligvis ingen garanti for, at der udklækkes en nobelpristager i det lille hjem.

Man kunne også vælge at smutte en tur i Zoo. Det er et lege- og lærested for børn. Her udfordres alle sanser. Det er i sandhed intelligent underholdning. Så tag ungerne med i Zoo, lad dem løbe rundt og lege og lære. Men afsæt endelig god tid til et besøg hos næsehornsungen. Og nyd den umiddelbare og varme følelse af omsorg, den vækker hos både børn og voksne. Den er bare nuttet.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden