sygdom. Kræft kan ikke holdes for døren ved en sund livsstil, men selvfølgelig betaler det sig, siger Klarlund. Arkivfoto: Jonas Pryner Andersen

sygdom. Kræft kan ikke holdes for døren ved en sund livsstil, men selvfølgelig betaler det sig, siger Klarlund. Arkivfoto: Jonas Pryner Andersen

Klarlunds brevkasse

Klarlund: Kræft skyldes ikke kun livsstil

Fysisk aktivitet reducerer risikoen for visse kræftformer. Men selv den sundeste af alle kan blive ramt.

Klarlunds brevkasse

Flere i min omgangskreds har fået konstateret brystkræft eller kræft i tarmen. Fælles for dem er, at de alle har det, man vil kalde en sund livsstil. De er normalvægtige, spiser fornuftigt, motionerer, drikker moderat og ryger ikke.

Men hvordan hænger det sammen, er der sikkert nogen, der spørger. For vi hører jo i tide og utide bl.a. fra sådan nogle som mig, at en Kram-venlig livsstil reducerer risikoen ikke kun for type 2-diabetes og blodpropper i hjerte og hjerne, men også for visse kræftformer, bl.a. i bryst og tarm.

LÆS ARTIKEL

Hvis vi tager kræft som eksempel, er det et problem, at budskabet om, at sund livsstil kan reducere risikoen for brystkræft, af og til bliver kommunikeret på en måde, så det kan misforstås, som om brystkræft skyldes overvægt; brystkræft skyldes alkohol, eller som om brystkræft skyldes mangel på motion. Fra skyldes er der ikke langt til skyld.

Og det er ikke bare urimeligt. Det er også forkert. En sund livsstil er ingen garanti for, at man ikke får kræft. Man kan selv være med til at nedsætte risikoen for nogle, men langtfra alle, kræftsygdomme. Og selv om vi ved, at overvægt, alkohol og mangel på motion øger den statistiske risiko for brystkræft, er langt de fleste tilfælde af brystkræft ikke følger af kendte livsstilsfaktorer. Slanke, veltrænede kvinder, der ikke drikker, får også brystkræft. Dertil kommer, at uanset hvilken livsstil den sygdomsramte har eller har haft, er det helt urimeligt at mase skyldfølelse ned over en person, der slås med alvorlig sygdom.

Kræft opstår, når celler i kroppen deler sig forkert. Den forkerte deling kan være kickstartet af en usund livsstil, men der findes mange undtagelser. Ofte er der simpelthen tale om, at man er uheldig. Ifølge amerikanske forskere står biologisk uheld formentlig bag to ud af tre kræfttilfælde. Eller sagt med andre ord – i de fleste tilfælde ved man ikke, hvorfor celledelingen går skævt (videnskab.dk).

Det er altså ikke alle tilfælde af kræft, der kan holdes for døren med sund livsstil. Men selvfølgelig kan det betale sig at have en sund livsstil. For dermed kan man nedsætte risikoen for en lang række kræftformer.

Hvis alle havde en sund livsstil, ville der med sikkerhed være mindre kræft i befolkningen. Men på det individuelle plan er der selv for den sundeste af alle ingen garantier for, at man kan gå gennem livet uden kræft eller anden alvorlig sygdom. Man kan blive ramt, simpelthen fordi man er uheldig.

Sideløbende med sund livsstil er det derfor vigtigt med fokus på tidlig opsporing af kræft. Men det er også vigtigt med grundforskning. For bag det, vi kalder ’biologisk uheld’, kan der ligge hidtil ukendte biologiske mekanismer, som med den rigtige forskningsindsats måske i fremtiden kan afdækkes og dermed bidrage til, at risikoen for kræft reduceres.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden