Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

sygdom. Kræft kan ikke holdes for døren ved en sund livsstil, men selvfølgelig betaler det sig, siger Klarlund. Arkivfoto: Jonas Pryner Andersen

sygdom. Kræft kan ikke holdes for døren ved en sund livsstil, men selvfølgelig betaler det sig, siger Klarlund. Arkivfoto: Jonas Pryner Andersen

Klarlunds brevkasse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Klarlund: Kræft skyldes ikke kun livsstil

Fysisk aktivitet reducerer risikoen for visse kræftformer. Men selv den sundeste af alle kan blive ramt.

Klarlunds brevkasse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Flere i min omgangskreds har fået konstateret brystkræft eller kræft i tarmen. Fælles for dem er, at de alle har det, man vil kalde en sund livsstil. De er normalvægtige, spiser fornuftigt, motionerer, drikker moderat og ryger ikke.

Men hvordan hænger det sammen, er der sikkert nogen, der spørger. For vi hører jo i tide og utide bl.a. fra sådan nogle som mig, at en Kram-venlig livsstil reducerer risikoen ikke kun for type 2-diabetes og blodpropper i hjerte og hjerne, men også for visse kræftformer, bl.a. i bryst og tarm.

LÆS ARTIKEL

Hvis vi tager kræft som eksempel, er det et problem, at budskabet om, at sund livsstil kan reducere risikoen for brystkræft, af og til bliver kommunikeret på en måde, så det kan misforstås, som om brystkræft skyldes overvægt; brystkræft skyldes alkohol, eller som om brystkræft skyldes mangel på motion. Fra skyldes er der ikke langt til skyld.

Og det er ikke bare urimeligt. Det er også forkert. En sund livsstil er ingen garanti for, at man ikke får kræft. Man kan selv være med til at nedsætte risikoen for nogle, men langtfra alle, kræftsygdomme. Og selv om vi ved, at overvægt, alkohol og mangel på motion øger den statistiske risiko for brystkræft, er langt de fleste tilfælde af brystkræft ikke følger af kendte livsstilsfaktorer. Slanke, veltrænede kvinder, der ikke drikker, får også brystkræft. Dertil kommer, at uanset hvilken livsstil den sygdomsramte har eller har haft, er det helt urimeligt at mase skyldfølelse ned over en person, der slås med alvorlig sygdom.

Kræft opstår, når celler i kroppen deler sig forkert. Den forkerte deling kan være kickstartet af en usund livsstil, men der findes mange undtagelser. Ofte er der simpelthen tale om, at man er uheldig. Ifølge amerikanske forskere står biologisk uheld formentlig bag to ud af tre kræfttilfælde. Eller sagt med andre ord – i de fleste tilfælde ved man ikke, hvorfor celledelingen går skævt (videnskab.dk).

Det er altså ikke alle tilfælde af kræft, der kan holdes for døren med sund livsstil. Men selvfølgelig kan det betale sig at have en sund livsstil. For dermed kan man nedsætte risikoen for en lang række kræftformer.

Hvis alle havde en sund livsstil, ville der med sikkerhed være mindre kræft i befolkningen. Men på det individuelle plan er der selv for den sundeste af alle ingen garantier for, at man kan gå gennem livet uden kræft eller anden alvorlig sygdom. Man kan blive ramt, simpelthen fordi man er uheldig.

Sideløbende med sund livsstil er det derfor vigtigt med fokus på tidlig opsporing af kræft. Men det er også vigtigt med grundforskning. For bag det, vi kalder ’biologisk uheld’, kan der ligge hidtil ukendte biologiske mekanismer, som med den rigtige forskningsindsats måske i fremtiden kan afdækkes og dermed bidrage til, at risikoen for kræft reduceres.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden