Arkivfoto: Niels Hougaard

Arkivfoto: Niels Hougaard

Klarlunds brevkasse

Klarlund: Biologien spiller en stor rolle for mange psykiske sygdomme

Klarlunds brevkasse

Lise:

Du skrev 18.3. om, hvordan kræft kan ramme alle, også de sunde. Og om, hvor vigtig den viden er. Problemet er endnu større i forbindelse med psykiske sygdomme.

LÆS ARTIKLEN HER

Freud har jo lært os, at alle svar ligger i fortiden og i underbevidstheden. Det er i hvert tilfælde den almene forståelse af psykiske lidelser. Nogen må derfor have gjort noget forkert i fortiden, forældre som regel, eller der må være noget, som man undertrykker – underforstået: Det er din egen skyld.

Ingen – faktisk heller ikke alle læger – tror på, at vi alle (kompetente, raske, friske og stærke personer) kan komme i en situation, som er så belastet, at vi bliver meget syge psykisk. At hjerne og følelserne lukker helt ned. Der må ligge noget andet bag; det må være nogens skyld.

Dertil kommer hele selvhjælpsbølgen, som jo giver svar på alle sygdomme, især angst og depressioner. Man skal jo bare tænke positivt, ikke tage livet så tungt, spise sundt og løbe en tur – underforstået: Ligesom jeg gør. Så når du nu ikke gør alt det, er det igen din egen skyld.

Alt dette er helt unødigt belastende for den syge og de pårørende. Alle de velmenene råd og spørgsmål, men meget lidt forståelse og lytning.

Bare rolig, den syge og de pårørende skal nok bebrejde sig selv og har slet ikke brug for hjælp til det. Der er brug for, at folk tager sig tid til at lytte og prøver at rumme andres sygdom, for hvis andre rummer den syges og de pårørendes tanker (glæde, fortvivlelse, angst, modløshed og håb), så er de syge og pårørende jo ikke forkerte og alene. Ensomhed er et kæmpe problem for syge og pårørende.

Bente Klarlund Pedersen:

Jeg tror, du har ret i, at ikke mindst når det gælder psykisk sygdom, vil lægmand ofte per automatik tænke, at der må være tale om for tidlig pottetræning eller andre traumer i barndommen.

I de senere år er Freud så blevet erstattet af KRAM, hvor tendensen er, at psykisk sårbarhed i alle dens facetter kan forklares ved svigt inden for livsstilsområderne kost, rygning, alkohol og motion. Men biologien spiller vitterlig en stor rolle inden for mange psykiske sygdomme, og selv om andre faktorer, herunder traumer og livsstil, kan udløse angst og depression, så fødes man med en given sårbarhed over for psykisk sygdom.

Psykiske sygdomme opstår som et samspil mellem biologisk arv og de psykologiske, sociale og biologiske miljøforhold, som vi påvirkes af gennem hele livet, både i fostertilstanden, under opvæksten og senere i livet. Risikoen for, at man på et eller andet tidspunkt gennem et helt liv udvikler psykisk sygdom, er for depressions vedkommende 10-15 procent; for bipolar lidelse (tidligere kendt som maniodepressiv tilstand) cirka 1 procent; for skizofreni cirka 1 procent og for angstlidelse cirka 20 procent. Men hvis en af dine forældre lider af depression, er din risiko for at udvikle depression forøget cirka 3 gange, mens risikoen for skizofreni tilsvarende er forøget 10-15 gange; risikoen for bipolar lidelse er 8-18 gange forhøjet, og risikoen for angstlidelse er 3-5 gange forøget (Videnskab.dk). Der er altså ingen tvivl om, at generne spiller en rolle.

Ved at finde frem til de risikogener, som har betydning for at udvikle psykisk sygdom, kan vi få en bedre baggrundsviden om disse alvorlige sygdomme og på sigt både forebygge og fremstille mere målrettet behandling. Eksempelvis har danske forskere i samarbejde med flere internationale forskere undersøgt 50.000 mennesker og fundet frem til fem nye risikogener for udvikling af skizofreni.

Tak, fordi du tog dette vigtige emne op, og tak for dine tanker herom. Er man syg eller pårørende til en syg, har man ikke brug for hjælp til selvbebrejdelse, det klarer man selv. Det er vigtigt at informere om, at psykisk sygdom i høj grad skyldes biologi.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    Søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce