Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: Finn Frandsen
Klarlunds brevkasse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Klarlund: Kræftbehandling kan give hedeture

Behandling for prostatakræft giver hedeture, men det kan muligvis afhjælpes med akupunktur.

Klarlunds brevkasse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Spørgsmål fra Jens Møller:

Jeg er en mand på 79 år, som i cirka 10 år har været i behandling for prostatakræft. Hver tredje måned får jeg en injektion med østrogenlignende depotmedicin. Jeg generes af jævnlige hedeture og vægtøgning. Urologen forklarer, at det er et tegn på, at behandlingen virker! Det er jo også fint nok, men kan jeg selv gøre noget mod bivirkningerne?

LÆS ARTIKEL

Bente Klarlund Pedersen:

Det mandlige kønshormon testosteron kan få prostatakræften til at vokse. Hvis prostatakræft har spredt sig uden for selve prostata, vil man derfor ofte blive tilbudt en behandling, der har til formål at ophæve den stimulerende virkning af testosteron. Det kan være i form af antiandrogener, der gives som tabletbehandling og hindrer, at testosteronet virker i cellerne.

Man kan også hindre, at der dannes testosteron. Det sker, ved at man enten får fjernet testiklerne eller får indsprøjtet et stof, som via hypofysen medfører, at mængden af testosteron i kroppen stort set forsvinder. Jeg tror, det er den behandling, du får. Når man blokerer testosteron, har det en række ubehagelige bivirkninger, som kan være øget træthed, rejsningsproblemer, hedeture, insulinresistens samt vægtøgning.

LÆS OGSÅ

Man har tidligere været skeptisk over for, om mænd uden testosteron ville have gavn af fysisk træning. I et forsøg på Rigshospitalet fandt vi imidlertid, at 12 ugers konditionstræning havde en række positive effekter hos mænd i antiandrogenbehandling.

Træningen øgede konditionen, reducerede fedtmassen, også omkring taljen, og forbedrede insulinfølsomheden. I dette studie vurderede vi imidlertid ikke effekten på hedeture, og der er mig bekendt ikke evidens for, at træning har hverken positiv eller negativ effekt på hedeture. Men under alle omstændigheder er det en god idé, hvis du har mulighed for at lægge motion ind i din hverdag, f.eks. i form af rask gang eller cykling.

Jeg har tidligere skrevet, at akupunktur kan hjælpe kvinder med hedeture. Der findes ligeledes videnskabelige undersøgelser, der peger på, at akupunktur kan have effekt på hedeture hos mænd i hormonbehandling.

Kilder:

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24477325

Hvid T1, Winding K, Rinnov A, Dejgaard T, Thomsen C, Iversen P, Brasso K, Mikines KJ, van Hall G, Lindegaard B, Solomon TP, Pedersen BK. Endurance training improves insulin sensitivity and body composition in prostate cancer patients treated with androgen deprivation therapy. Endocr Relat Cancer. 2013 Aug 19;20(5):621-32.

http://min.medicin.dk/Sygdomme/Sygdom/137

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden