Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

VACCINE. Hvor mange beviser skal der til før man skal handle ud fra dem, spørger læser.
Foto: Peter Hove Olesen (arkiv)

VACCINE. Hvor mange beviser skal der til før man skal handle ud fra dem, spørger læser.

Klarlunds brevkasse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Bente Klarlund: »Måske forveksler vi bivirkninger ved HPV-vaccine med alvorlige sygdomme«

En far bekymrer sig over bivirkningerne, hvis hans søn skal vaccineres mod HPV.

Klarlunds brevkasse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jan Bille:

Med en søn, der ligger i den gruppe, der anbefales vaccination mod HPV, kunne jeg godt tænke mig en kommentar til det sidste afsnit i dit svar (til en mor i ’Spørg om sundhed’ for et par uger siden, red.):

»Hvis man som du er i tvivl, skal det ikke være tanken om bivirkninger, der gør udslaget. Der er ingen dokumentation for alvorlige bivirkninger ved HPV-vaccinen, hverken for piger eller drenge«.

Der har været rigtig meget snak om kraftige bivirkninger hos piger. Hvornår vil du synes, at man skal lade indicierne komme før den videnskabelige dokumentation?

Jeg tænker på et tilsvarende eksempel omkring Simvastatin: Her hedder det sig også, at man ikke har dokumentation for, at mange kraftige forekommer. Samtidig kan rigtig mange på min arbejdsplads berette om voldsomme ubehageligheder, som falder mærkværdig tæt sammen med starten på Simvastatin-behandling.

LÆS ARTIKEL

Bente Klarlund Pedersen:

Det er et interessant spørgsmål, om man skal fraråde en vaccine eller behandling på baggrund af indicier. Man bruger som bekendt primært udtrykket indicier om kriminaltekniske spor. Hvor et bevis med sikkerhed kan knytte en gerningsmand til et gerningssted, er et indicium et spor, der peger i en bestemt retning, uden at det kan benyttes som egentligt bevis. Det er velkendt, at når man afsiger en dom på baggrund af indicier, er der en risiko for, at man tager fejl.

Også i den medicinske verden forekommer det, at man må handle uden at have beviser. Når man står over for en akut kritisk syg person, må man ofte behandle ud fra et skøn baseret på erfaring, også selv om man ikke har et bevis for, hvad patienten fejler. Alternativet kan meget vel være, at patienten dør. Men der er en risiko for, at man måske behandler for noget andet end det, patienten fejler. Man er derfor mere tilbageholdende med behandlingsforsøg på baggrund af indicier, hvis der er tale om en mindre alvorlig eller mindre akut tilstand.

En eventuel sammenhæng mellem de symptomer, som nogle kvinder oplever, og HPV-vaccinen kan som nævnt her på siden hverken be- eller afkræftes på nuværende tidspunkt. Jeg mener imidlertid ikke, at de symptomer, der har været fremme i medierne vedrørende mulige bivirkninger til HPV-vaccinen, peger i en bestemt retning. Det er bl.a. bemærkelsesværdigt, at bivirkningerne primært er beskrevet i Danmark og ikke i de andre lande i verden, hvor vaccinen også anvendes.

Da langt de fleste unge kvinder bliver vaccineret, vil man kunne opleve, at symptomer, der skyldes andre forhold end vaccinen, opstår tidsmæssigt i relation til vaccinationen. Hvis man kun har tanke for, at kvindens symptomer kan tilskrives vaccinen uden at have bevis for en sammenhæng, risikerer man at overse eventuelle alvorlige lidelser, det være sig kræft, autoimmune sygdomme eller andet, som kræver diagnostik og måske kan behandles. Man kan altså komme til at gøre kvinden en bjørnetjeneste.

Det vigtige er, at alle med symptomer tages alvorligt. Det er ligeledes vigtigt, at der forskes i HPV-vaccinens mulige bivirkninger. Men det er altså mindst lige så vigtigt, at man ikke fejlbedømmer en kvinde, fordi man hænger fast i en mulig sammenhæng mellem symptomer og HPV-vaccinen, for dermed risikerer man at overse andre mulige årsager, såvel fysiologiske som psykologiske.

Hvad angår statiner, der anvendes til at sænke kolesteroltallet, er muskelsmerter en af de beskrevne bivirkninger. Hvis det er denne bivirkning, du henviser til, er det relativt godt dokumenteret, at der er en årsagssammenhæng, dvs. at statiner kan forårsage muskelsmerter. Der er imidlertid en ny stor metaanalyse, der viser, at behandling med statiner ikke giver alvorlige bivirkninger. Hvis man mener, at man har bivirkninger ved statiner, er løsningen ikke at droppe dem, men i samarbejde med lægen eventuelt forsøge reduktion i dosis eller skift til et andet præparat.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden