Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: Tobias Selnæs Markussen
Klarlunds brevkasse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Klarlund: Motion før sengetid forstyrrer søvnen

Der er ikke andet at gøre end at flytte træningen, hvis ikke du vil sove uroligt, siger Klarlund.

Klarlunds brevkasse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hans Henrik Bay:

Efter motion om aftenen vågner jeg stort set altid midt om natten badet i sved, dehydreret, med hovedpine og meget tørstig.

Jeg spiller badminton kl. 20-22. Jeg drikker cirka 1,5 liter vand under og efter og er også begyndt at indtage lidt salt for at holde på væsken. Jeg er i rimelig god form. Jeg går i seng omkring halvanden time efter at være stoppet med at spille og føler mig afkølet.

Har du et godt råd andet end at spille badminton tidligere ?

LÆS ARTIKEL

Bente Klarlund Pedersen:

Ud over at spille badminton tidligere har jeg kun det råd, at du skal gå senere i seng. Der er tale om en normal fysiologisk reaktion, om end du nok reagerer noget mere voldsomt end de fleste. De fleste sover bedre, når de er fysisk aktive, men ikke i timerne umiddelbart efter en ordentlig fysisk udladning.

Det tager tid, når musklerne skal omstille sig fra aktivitet til hvile. Især hvis man har givet den gas med høj intensitet. Jo længere tid man har været i gang med høj intensitet, desto længere tid tager det kroppen at gå ind i hvilefase.

Det forunderlig er, at kroppen omstiller stofskiftet og udskiller en masse hormoner, når vi er aktive. Disse hormoner er f.eks. betaendorfin, serotonin, noradrenalin og dopamin, der gør os høje og glade og giver en dejlig følelse af belønning. Nogle af disse hormoner sammen med stresshormonerne adrenalin og cortisol gør os særdeles vågne.

Vi sover bedst, hvis vi har det lidt koldt. Men motion øger vores kropstemperatur, og det kan også gøre det svært at falde i søvn. Kroppen vil gerne sænke sin temperatur, når den skal sove, men den er varm, fordi den har motioneret.

Din krop bliver ’forvirret’, hvis du spiller badminton for derefter at lægge dig til at sove. Der er ingen hokuspokus her. Den fysiske aktivitet skal ikke ligge for tæt på sengetid.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Bente Klarlund eller sundhed, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden