Træning. Det er veldokumenteret, at fysisk træning nedsætter risikoen for blodpropper.
Foto: Jonas Pryner Andersen (arkiv)

Træning. Det er veldokumenteret, at fysisk træning nedsætter risikoen for blodpropper.

Klarlunds brevkasse

Klarlunds brevkasse: »Lykkerusen udebliver efter min træning«

En læser forstår ikke, hvorfor han aldrig har oplevet lykkerus efter træning.

Klarlunds brevkasse

Rasmus Bjerring Offersen:

Jeg er 68 år, 194 cm, 90 kg, ikkeryger og har et fint blodtryk (vist noget med 130/80). Jeg går i motionscentret en, måske to gange om ugen, hvor jeg starter med 5 minutter på cyklen med middel belastning, hvor pulsen kommer op på mellem 150-165, og derefter 5 minutter i romaskinen, og så slutter jeg af med 20 gange i alle maskiner.

Jeg vil gerne vide, om det mon har nogen gunstig virkning, måske endda præventiv effekt på risikoen for blodpropper at få pulsen så højt op? For ellers kunne jeg sagtens overtale mig selv til at sidde stille og læse avisen i stedet for. Jeg har nemlig aldrig følt denne lykkeberusende effekt, som nogle åbenbart oplever efter træning.

Bente Klarlund Pedersen:

Jeg er imponeret over din disciplin. Du går regelmæssigt i fitnesscenter og gennemfører et program, som du tydeligvis ikke har fornøjelse af, ud over at du måske føler, at du har gjort noget godt for dit helbred. Men den er god nok, den med blodpropperne.

Det er veldokumenteret, at fysisk aktivitet nedsætter risikoen for blodpropper i hjerte og hjerne, og når man dyrker motion, hvor man aktiverer mange muskelgrupper og udfører en del af motionen med høj intensitet, er der særlig god effekt. Hvis du gennemfører dit fitnessprogram mindst to gange om ugen, har det altså en sundhedseffekt.

Nogle mennesker oplever en følelse af eufori efter hård fysisk aktivitet af lang varighed og høj intensitet. Følelsen af eufori kan tilskrives betaendorfiner, som er kroppens morfin. Koncentrationen af betaendorfiner stiger ved langvarigt intenst arbejde. Med tiden oparbejdes en vis tolerance, således at der skal mere og hårdere træning til for at opnå eufori.

På den måde virker betaendorfinerne som narkotika. Der skal mere og mere til. Men motion kan også sætte gang i en håndfuld hormoner, der har betydning for lyst, glæde og tilfredshed. Det drejer sig om hormonerne serotonin, noradrenalin og dopamin. Motion giver samme type hormonændringer i hjernen, som man forsøger at efterligne med antidepressiv medicin.

Nogle mennesker føler imidlertid større glæde end andre ved fysisk aktivitet. Hvis man bliver glad af at dyrke fitness, er chancen for, at man bliver bidt af fitness, nok større, end for dem, der ikke oplever, at de bliver glade i låget. Medfødte forskelle kan måske forklare, at fysisk aktivitet aktiverer dopaminsystemet mere hos nogle end hos andre.

Når man aktiverer dopamincentret, får man en følelse af belønning. Lysten til at være fysisk aktiv er betinget af både sociale, kulturelle og miljømæssige forhold, men altså formentlig også af genetiske faktorer.

Dit fitnessprogram bidrager til at holde blodpropperne fra døren, og det kan måske være motivation nok for en disciplineret sjæl. Men sandsynligheden for, at du fortsætter med at dyrke fysisk træning, er alt andet lige meget større, hvis du finder en motionsform, som du synes er sjov.

Kilder:

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23928923

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/19454641

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Bente Klarlund eller sundhed, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden