Aktivitet. Forskellige studier af trænings indvirkning på depression når til forskellige konklusioner.
Foto: Per Folkver (arkiv)

Aktivitet. Forskellige studier af trænings indvirkning på depression når til forskellige konklusioner.

Klarlunds brevkasse

Klarlunds brevkasse: »Virker fysisk træning på depression?«

En læser spørger, om aktiv træning er godt, hvis man har en depression.

Klarlunds brevkasse

Leif:

Jeg har læst, at man kan have stor gavn af at træne aktivt, bl.a. hvis man har en depression.

Min kone, som er 73 år, har en depression for tredje gang inden for de sidste 8 år, og det er, som om den ikke vil gå væk denne gang. Min kone får medicin, men ikke nogen anden behandling.

Vi går en tur på en time sammen hver dag i naturen, men ellers ikke nogen særlig træning.

Vi vil naturligvis gøre alt, hvad vi kan for at få min kone rask, og jeg er derfor interesseret i at vide mere om, hvad der forstås ved at ’træne aktivt’.

Bente Klarlund Pedersen:

Der er studier, der viser, at fysisk aktive personer har nedsat risiko for at udvikle depression. Men man kan ikke sige, om der er en årsagssammenhæng.

Studier, der undersøger, om fysisk træning kan anvendes i behandlingen af mennesker med depression, når ikke alle til samme resultat. Nogle finder positiv effekt, mens andre ikke finder effekt af motionen, heriblandt en dansk doktordisputats.

Når man ser på alle studier under én hat, er effekten af motion meget beskeden, om end der er bedre effekt af motion end f.eks. meditation eller ingen behandling.

I de studier, der finder en positiv effekt af den fysiske træning, er der en tendens til, at mængden og intensiteten af træningen er større end i de studier, hvor man ikke finder effekt.

Det ser altså ud til, at man skal tilstræbe både stor mængde og høj intensitet af træningen, hvis man skal håbe på en effekt på depressionssymptomerne.

Kilder:

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24139780

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23118981

http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/sms.12581/pdf

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23362828

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24938566

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24026850

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Bente Klarlund eller sundhed, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

Forsiden

Annonce