Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Lars Hansen (arkiv)
Foto: Lars Hansen (arkiv)

MOTION. Muskelmassen kan være med til at forklare udviklingen i den optime bmi.

Klarlunds brevkasse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Klarlund: Det sundeste BMI er 27 - men lad være med at tage på for at nå det

Det optimale bmi er steget gennem årene, men det betyder ikke at man skal gå på fedekur.

Klarlunds brevkasse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

For nylig kunne vi læse her i Politiken, at let overvægtige lever længst. Et bmi mellem 25 og 30 defineres i dag som ’overvægt’. Men ifølge et nyt studie af professor Børge Nordestgaard og kolleger ligger det sundeste bmi på 27. Det er ingen overdrivelse, at sådanne resultater kan give anledning til højrøstet debat.

LÆS OGSÅ

Det nye i den danske undersøgelse er imidlertid ikke, at det optimale bmi er højere, end man tidligere har troet. Også den amerikanske forsker Katherine Flegal fandt i en analyse af 97 studier med 2,88 millioner mennesker, at let overvægtige havde nedsat dødelighed.

Nyt er det derimod, at det optimale bmi tilsyneladende er blevet højere gennem årene. De danske resultater stammer fra data fra Østerbro-undersøgelse og Herlev-Østerbro-undersøgelse, der har fulgt 14.000 danskere i 1976-78, 9.000 i 1991-94 og 97.000 i 2003-13.

Som noget helt nyt fandt man, at det optimale bmi målt i forhold til dødelighed har flyttet sig. I 1970’erne var det optimale bmi med den laveste dødelighed 23,7 og dermed inden for det normale bmi. I 1991-94 var det steget til 24,6. Og nu i 2003-13 er det så steget til 27,0.

Hvis man forestiller sig et koordinatsystem med bmi på X-aksen og dødelighed på Y-aksen, udgør forholdet mellem bmi og dødelighed en U-formet kurve. Både et lavt og et højt bmi er ledsaget af en øget dødelighed. Bunden af den U-formede kurve viser det optimale bmi.

Uanset hvad man vejer, skal livvidden ikke være mere end halvdelen af højden

Jo større kroppens fedtmasse er, jo højere er dødeligheden, mens muskelmassen har modsatrettet sammenhæng med dødelighed. Med andre ord er der en overdødelighed ved lav muskelmasse. Hvis mennesker med et bmi på 27 har en større muskelmasse i dag end i 1970’erne, kan det være med til at forklare, at det optimale bmi er steget gennem tiderne.

Det viser sig, at der helt åbenlyst er flere, der er fysisk aktive i gruppen fra 2003 til 2013 sammenlignet med gruppen fra 1970’erne. Fysisk aktive mennesker har større muskelmasse og har lavere mængde af det farlige mavefedt. Et bmi på 27 kan derfor meget vel i dag afspejle en langt sundere krop, end det gjorde i 70’erne.

Flere læsere har spurgt, om de skal tage på for at opnå et optimalt bmi. En læser fortæller, at han skulle tage 17 kg på for at opnå et bmi på 27, hvilket ville betyde, at han ikke ville være i stand til at cykle lige så meget og hurtigt, som han gør i dag. Det siger sig selv, at det ville være galimatias, og det kan da heller ikke understreges tydeligt nok, at der ikke er belæg for at gå på fedekur for at nå et bestemt bmi.

Al forskning tyder på, at raske voksne først og fremmest skal holde vægten. Overvægt skal fortsat forebygges, men måske skal normalgrænserne for ældres overvægt flyttes. Dertil kommer, at taljemålet er langt vigtigere end bmi-tallet. Uanset hvad man vejer, skal livvidden ikke være mere end halvdelen af højden.

Den bedste måde, hvorpå man kan holde taljemålet nede, er ved at motionere, og man må gerne blive forpustet fra tid til anden. Så rådet herfra er altså at holde vægten, men ikke vejret.

Kilder:

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23280227

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27163987

http://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/ECE3198575/let-overvaegtige-lever-laengst/

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23404691

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/15292467

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Bente Klarlund eller Sundhed, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden