Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Motion. Meget taler for, at et øget fysisk aktivitetsniveau blandt børn og unge vil sætte nogle tydelige spor i hjernen, som kan måles langt ud i fremtiden. Arkivfoto: SARA GALBIATI

Motion. Meget taler for, at et øget fysisk aktivitetsniveau blandt børn og unge vil sætte nogle tydelige spor i hjernen, som kan måles langt ud i fremtiden. Arkivfoto: SARA GALBIATI

Klarlunds brevkasse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Klarlunds klumme: Bevægelse i skolen

Fysisk aktivitet klarer hjernen.

Klarlunds brevkasse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I den forløbne uge deltog jeg i to konferencer, der handlede om, hvordan fysisk aktivitet påvirker den menneskelige hjernes funktion.

Den ene konference var arrangeret af Ministeriet for Børn og Undervisning. Dagens konferencier startede med en dugfrisk nyhed. Børn koncentrerer sig bedre, hvis de selv går eller tager cyklen til skole frem for at blive kørt af forældrene, og denne effekt kan måles hele formiddagen. Det var en af de væsentligste konklusioner på en storstilet undersøgelse, i hvilken 19.527 danske skoleelever i alderen 5 til 19 år har deltaget.

Andre undersøgelser viser, at mindre tid til boglige fag i skolen som følge af øget fysisk aktivitet ikke gør elevernes skoleresultater dårligere, snarere tværtimod. Der er også påvist en positiv sammenhæng mellem børns fysiske aktivitet og deres evne til at udvise målrettet adfærd og kreativitet.



Dyreforsøg viser ret overensstemmende, at fysisk aktivitet forbedrer hjernens funktion og evne til at hele efter et traume. Og der findes også undersøgelser af mennesker, som støtter hypotesen om, at fysisk aktivitet påvirker hjernen på flere niveauer, og at det kan resultere i en forbedret kognitiv funktion.

Flere studier viser f.eks., at regelmæssig fysisk aktivitet forebygger demens, øger volumen af hippocampus (hjernens hukommelsescenter) og forbedrer korttidshukommelsen.

I ugens løb deltog jeg også i den svenske lægeforenings årlige møde, hvor forskeren Maria Åberg fortalte om sine resultater. Hun og hendes forskningsgruppe har undersøgt den fysiske og mentale formåen hos alle svenske mænd født i perioden fra 1950 til 1976, som i en alder af 18 år deltog i den obligatoriske session i forbindelse med militærtjeneste.

Det drejede sig helt præcist om 1.221.727 svenske mænd, hvoraf 268.496 mænd var søskendepar og 3.147 var tvillingepar, heraf 1.432 enæggede tvillinger.

Forskerne kunne vise en statistisk sammenhæng mellem de 18-årige mænds kondition og deres intelligens. Det vil sige, at jo bedre kondition, desto større chance havde de for at score højt på intelligenstesterne. De fandt derimod ingen væsentlig sammenhæng mellem muskelstyrke og intelligens.

De svenske forskere fandt også, at teenagerne med den højeste kondition havde den største chance for klare sig godt i uddannelsessystemet. Tvillingedelen af undersøgelsen, hvor også genetisk identiske personer blev undersøgt, viste, at det øjensynligt ikke var en genetisk årsag, men derimod tvillingernes adfærd, der betød noget for sammenhængen.



Hjernen styrer musklerne. Men det omvendte er også tilfældet: musklerne styrer hjernen. Der er ingen garanti for, at vi kommer til at udklække en række nye nobelpristagere, fordi vi indfører mere bevægelse i skolen. Men meget taler for, at et øget fysisk aktivitetsniveau blandt børn og unge vil sætte nogle tydelige spor i hjernen, som kan måles langt ud i fremtiden.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden