Sundhed.  Med en sund livsstil kan man selv gøre meget for at undgå nedslidning og udskyde skranteårene. For hvert år man lever længere som følge af en sund livsstil, vil man få to år mere, hvor man er sund og rask, skriver Bente Klarlund.
Foto: JACOB EHRBAHN

Sundhed. Med en sund livsstil kan man selv gøre meget for at undgå nedslidning og udskyde skranteårene. For hvert år man lever længere som følge af en sund livsstil, vil man få to år mere, hvor man er sund og rask, skriver Bente Klarlund.

Klarlunds brevkasse

Klarlund: Sådan kan du udskyde alderdommens skrante-år

En læser spørger hvordan han holder sig rask længst muligt og om hvordan han får den bedste alderdom.

Klarlunds brevkasse

Spørgsmål fra læseren Jørgen: Jeg er på vej mod de 65 og gør mig en del overvejelser om, hvad jeg skal bruge resten af mit liv til. Jeg fejler ikke noget og er i rimelig god form. Jeg arbejder som erhvervsleder, og mit arbejde er i høj grad en del af min identitet og giver mig masser af udfordringer og oplevelser hver dag. Men mine jævnaldrende er ved at gå på pension – også et par stykker, der absolut intet fejler. De vil pensioneres nu og bruge tiden på at sejle og spille golf, holde ferie med andre ord.



Jeg er ikke selv fascineret af tanken om at holde op. På den anden side vil jeg gerne være rask længst muligt og ønsker ikke at nedslide min krop.

Hvad er dine tanker om, hvordan man holder sig rask længst muligt?

Svar:

For nylig deltog jeg i en kongres i Haag om aldring. Min gode kollega Rudi Westendorp viste en grafisk fremstilling af, hvordan alderdommen kan forme sig. Jeg har haft den meget enkle skitse i tankerne lige siden. Den vandrette linje viser, at vi med alderen gradvis bliver skrøbeligere. Hvis man lever usundt, begynder skranteårene tidligt, og man får mange år, hvor man er skrøbelig med en nedslidt krop.

LÆS OGSÅ Med en sund livsstil kan man selv gøre meget for at undgå nedslidning og udskyde skranteårene. For hvert år man lever længere som følge af en sund livsstil, vil man få to år mere, hvor man er sund og rask.

Man får flere år, hvor man er selvhjulpen og fysisk samt mentalt velfungerende. Men man undgår ikke den fysiske skrøbelighed. På et tidspunkt bliver man indhentet, og alderdommens fysiske spor sætter sit præg på tilværelsen.



Den lodrette linje er imidlertid mindst lige så vigtig. Den illustrerer, hvordan vi møder tilværelsen som ældre. Man kan være apatisk eller fuld af vitalitet. Hvis man er vital, taler man ikke (kun) om, hvad man har udført. Man taler om sine drømme og planer for fremtiden.

Den vandrette og den lodrette linje inddeler seniorlivet i fire perspektiver. Jeg tror, du ligger i den øverste venstre kvadrant. Du er (endnu) fysisk og psykisk i god form, og du har masser af virketrang. Nogle af dine venner ligger måske i nederste venstre kvadrant. Fysisk fejler de ikke noget, men der er ikke megen virketrang.



I højre nedre kvadrant ser vi den person, der har et skrantende helbred og er faldet hen i apati. Han er træt og opgivende, måske lidt deprimeret, og får sværere og sværere ved at finde mening med og lyst til livet.

I øverste højre kvadrant ser jeg nogle af mine helte, der, trods skrantende helbred, bliver ved med at sætte nye projekter i søen, prøver nye grænser af og på alle måder gør en indsats. Det er sat på spidsen, men kig dig omkring. Du kender sikkert mennesker, der hver for sig placerer sig i en af de fire grupper.



En god alderdom handler om en sund krop, men lige så meget om indstillingen til livet. Hvor vil man selv være nu og i fremtiden? Det er en tanke værd.

I en samtale med min hollandske kollega reflekterede vi over, om man som samfund kan forlange, at den enkelte gør sit for ikke bare at holde sig sund i fysisk forstand, men også udnytter sine muligheder og ressourcer. Vi havde ikke et svar, men Rudi Westendorp konstaterede tørt, at det i bibelsk forstand handler om at forvalte de betroede talenter.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden