Midt i turistsæsonen blev Barcelona ramt af et terrorangreb med varevogn. Det kostede 13 menneskeliv og sårede mindst 100 personer på Ramblaen. For godt et år siden kørte en lastbil gennem en menneskemængde i Nice, og 86 mennesker blev dræbt, og langt flere blev såret.
En lastbil pløjede gennem et julemarked i Berlin, en anden kørte ind i en menneskemængde i Stockholm, en bil kørte ind i fodgængere på Westminster Bridge i London, senere skete det samme på London Bridge og foran en moské i det nordlige London.
Terror med bil er blevet om ikke hverdagskost, så dog en ny form for grusomhed, der rammer os hyppigt. Angrebet i Barcelona blev således det 7. bilterrorangreb i Europa på bare et år.
Tobaksdødsfald havner sjældent på forsiden
Det særlige ved denne form for terror er, at man nemt kan identificere sig med ofrene. Hvem har ikke selv prøvet at være en del af en menneskemængde i en storby i Europa? Visheden om, at denne terror finder sted, er en hård belastning for mange mennesker.
Selv om den statistiske risiko for, at vi som individer vil blive ramt af bilterror, er langt mindre end risikoen for at omkomme i trafikken eller få en dødelig sygdom, har terroristerne haft held til at skræmme os. Jeg var eksempelvis ikke ene om at være nervøs for, om Folkemødet ville blive udsat for terror.
I tiden efter de første terrorangreb med bil blev der sat betonklodser op ved indgangen til gågaderne i København. Det var ubehageligt, at man dagligt blev mindet om, at det samme kunne ske hos os. Men her et år efter lægger jeg ikke længere rigtigt mærke til klodserne.
Hånden på hjertet, så var jeg nok lidt mindre rystet, da jeg hørte om angrebet i Barcelona i sidste uge, end jeg var ved de første tilfælde af bilterror.
Spørgsmålet er, om man kan vænne sig terror? Bliver vi efterhånden immune over for de rædselsvækkende billeder? Vil bilterror i Europa efterhånden flytte væk fra forsiden?
Lad os se på et andet eksempel. Historiens værste terrorangreb fandt som bekendt sted 11. september 2001 med knap 3.000 døde. Til sammenligning koster rygning hvert år 13.600 danskere livet.
Hvert kvartal er der flere, der dør af rygning, end der gjorde ved terrorangrebet i New York 11. september. Det er store tal, men det er, som om vi har vænnet os til det.
Mens bekæmpelse af terror var et hovedtema i den franske præsidentkampagne, er der få politikere, der har retten til et røgfrit liv som kæphest. Død af tobak er en alvorlig trussel. Men tobaksdødsfald havner sjældent på forsiden. Der er åbenbart nogle dødstrusler, vi godt kan vænne os til.
