Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Hver tredje unge under 24 år har ondt i ryggen

Ondt i ryggen koster samfundet mere end 17 milliarder kroner.

Sygdom
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Andelen af danskere med ondt i ryggen er lige så højt for unge mellem 16 og 24 år som blandt resten af befolkningen, skriver metroXpress.

Det dokumenterer en ny rapport, som Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har lavet for Gigtforeningen.

»Det er bemærkelsesværdigt og bekymrende. Tallene viser, at ryglidelser ikke kommer med alderen. Tvært­imod kommer de oftest tidligt i livet,« siger Lene Witte, der er direktør i Gigtforeningen, om resultaterne.

Hver tredje er ramt

Rapporten viser, at mens andelen af 16-24-årige med rygproblemer er 34,3 procent, er tallet for hele befolkningen 34,6 procent.

Derfor mener Lene Witte, at der er behov for at sætte ind langt tidligere, end man gør i dag.

»Risikoen er, at hvis ikke vi gør noget, så vil rygsmerterne sætte sig som kroniske smerter, der ikke alene vil gøre varigt ondt på den enkelte, mens også på samfundsøkonomien,« siger direktøren for Gigtforeningen.

Koster samfundet 17 milliarder
Netop økonomien i rygsmerterne bliver også dokumenteret i rapporten, hvori det anslås, at det årligt koster samfundet mere end 17 milliarder kroner, at mere end hver tredje dansker går rundt med rygsmerter.

Skal beløbet sænkes og rygsmerterne mindskes, skal indsatsen over for og fokus på de unge øges, forklarer Jan Hartvigsen, der er professor i klinisk biomekanik ved Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet.

»Det er lidt af en guldåre, vi har fundet her. Det ser ud til, at det er blandt de unge, at løsningen til effektiv forebyggelse ligger. Og det viser også, at indsatsen hidtil ikke har virket,« siger Jan Hartvigsen og forklarer, at det firedobler risikoen for rygsmerter i voksenlivet, hvis man allerede som ung døjer med smerter i ryggen.

Epokegørende ny viden
Han kalder resultaterne for 'epokegørende ny viden' og har endnu ikke noget bud på, hvad årsagen til de unges rygsmerter kan være.

»Det er 10.000 dollar- spørgsmålet. Vi ved nu, at problemerne starter langt tidligere, end man har troet indtil nu. Vi er på vej mod et paradigmeskifte,« siger Jan Hartvigsen til metroXpress.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden