Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
FINN FRANDSEN
Foto: FINN FRANDSEN

UHYGIEJNISK. Det vrimler med campylobacter- og colibakterier på gelændere, håndtag, vaske og varer, som folk berører, i indkøbscentrene. (Arkivfoto)

Sygdom
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Indkøbscentre er rene bakteriebomber

Der er stor risiko for at få en jule-influenza med i købet, når du køber julegaver.

Sygdom
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Her i juledagene er de store indkøbscentre og varehuse fyldt med mennesker, og det øger bakteriespredningen på overflader, varer og i luften, som hurtigt kan smitte fra person til person.

Eksperter i hygiejne og smitsomme bakterier, som 24timer har talt med, forklarer, at man er særligt udsat for at pådrage sig en gang forkølelse, maveinfektion eller influenza, når man opholder sig i de tætpakkede storcentre.

»Det er årstiden for luftvejsinfektioner, og når mange mennesker er samlet inden døre, er smitterisikoen stor«, siger afdelingslæge Elsebeth Tvenstrup Jensen fra Statens Serum Institut.

LÆS ARTIKEL

Det vrimler med campylobacter- og colibakterier på gelændere, håndtag, vaske og varer, som folk berører, forklarer hygiejneekspert Michael René fra Professionshøjskolen Metropol.

»Der er særlig risiko i denne juletid, hvor der er mange mennesker samlet – specielt i storcentre, hvor man også bruger offentlige toiletter. Der er en sandsynlighed for, at man får rørt ved en overflade, som folk med bakterier har rørt ved tidligere, og så har man ganske nemt ved at blive smittet«, forklarer Michael René.

Som kunde tænker man måske ikke over, at man lige har stået med en prøvemodel af en tabletcomputer i hænderne, som 200-300 andre har rørt samme dag, inden man går op i restauranten og spiser frokost.

»Folk rører ved deres ansiger rigtig mange hundrede gange om dagen og har kontakt med forskellige flader – det kan være gelænderet på rulletrappen eller varer i butikkerne. Så skal man måske lige ned og have en snack, og så rører man ved sine fødevarer med de hænder, som er fyldt med andres bakterier,« forklarer han til 24timer.

Rør ikke ved håndtaget på toiletterne

Det er dog de offentlige toiletter, der udgør den største bakterierisiko, fortæller Michael René:

»Hvis personen før dig sprang over den lille øvelse, hvor man vasker fingre, og du så rører ved dørhåndtaget på vej ud, efter du har vasket fingre, så har du fået colibakterier på dine hænder. Derfor kan det være en idé lige at stikke en fod i døren på vej ud, så man ikke rører ved håndtaget«.

Elsebeth Tvenstrup Jensen forklarer, at nogle bakterier kan overleve mange uger i storcentrets kroge:

»Mange mikroorganismer, som for eksempel virus, der giver forkølelser, andre luftvejssygdomme eller influenza, og som man har på fingrene, hvis man har nyst i hænderne, overlever nogle timer på de overflader, håndtag og knapper, man har rørt ved. Men for eksempel stafylokokker kan overleve i dage og måneder på kontaktpunkterne. Og virus, som giver roskildesyge, kan overleve i uger«.

LÆS ARTIKEL

Sværere er det at undgå de luftbårne bakterier, som også florerer i særlig grad på steder, hvor der er mange mennesker samlet.

Derfor anbefaler Elsebeth Tvenstrup Jensen at blive hjemme, hvis man har fået sig en forkølelse eller influenza – så man ikke smitter andre.

»Er man snotforkølet, bør man – også af hensyn til sine omgivelser – blive hjemme og ikke gå på juleindkøb«, siger Elsebeth Tvenstrup Jensen til 24timer.

FACEBOOK

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden