Tabu. Det er blandt andet skammen over, at man egentlig bare kunne have ladet være med at få en tatovering, som får folk til ikke at opsøge læge eller fagfolk med deres tatoveringsskader.
Foto: Privatfoto

Tabu. Det er blandt andet skammen over, at man egentlig bare kunne have ladet være med at få en tatovering, som får folk til ikke at opsøge læge eller fagfolk med deres tatoveringsskader.

Sygdom

Læger og tatovører: Uheldige kunder skammer sig over tatoveringsskader

Tatoveringsskader er enormt tabubelagte, fortæller eksperter og branchen selv.

Sygdom

»Nå ja, du kunne jo bare lade være at få lavet den tatovering…«

Frygten for en uforstående, afvisende holdning hos lægen får mennesker, der døjer med tatoveringsskader til at holde problemerne for sig selv. Emnet er nemlig enormt tabubelagt, lyder det fra både eksperter og branchen selv.

Kløe, rødmen og infektioner er blot nogle af de problemer, som mange mennesker generes af som følge af deres tatoveringer. Og en undersøgelse peger på, at 42 procent af de tatoverede i større eller mindre grad har problemer med tatoveringerne.

LÆS ARTIKEL

»Der er en masse – og af gode grunde aner vi ikke, hvor mange det er – som ikke når frem til os, og som går rundt med deres tatoveringsproblemer uden at få gjort noget ved dem«, siger professor Jørgen Serup.

Han er overlæge på hudklinikken på Bispebjerg Hospital, der som den eneste i landet tilbyder standardbehandlinger af såkaldte shave-operationer, hvor den tatoverede hud skrælles af i lag, og farven derefter tages ud.

»Det er absolut tabubelagt, og man skal regne med, at lægeverdenen ser kun dem, hvor det virkelig er slemt«, siger Jørgen Serup, som forestiller sig, at mange med tatoveringsproblemer opsøger tatovøren, der har udført arbejdet i stedet for at gå til lægen.

»Hovedet på sømmet«
Hos Dansk Tatovørlaug bekræfter formand Johnny Hansen, at det er forbundet med tabu og skam at have pådraget sig en skade som følge af tatovering

»I har nok ramt hovedet på sømmet, for folk føler sig sikkert lidt dumme ved at gå til lægen og fortælle, at de er blevet tatoveret, og at det er gået galt. Især hvis det er sket under forhold, som ikke er de mest betryggende«, siger han.

Men de uheldige kunder kommer ikke tilbage til tatovørerne med deres problemer, siger formanden, der anslås at repræsentere cirka ti procent af landets tatovørforretninger.

»Det er ikke noget, som jeg kan genkende fra mig selv og heller ikke den opfattelse jeg hører fra mine kolleger«, siger Johnny Hansen.

Brovten attitude
Tatovørformanden mener, at der kan være forklaringer på den lave grad af reaktioner på generne:

»Det kan være, at folk føler os intimideret af os. Vi er jo mange tatovører, som har tatoveringer i ansigtet og helt sikkert godt kan virke brovtne i vores fremtoning, så måske kan folk ikke lide at sige til os, hvis der er noget galt«, siger han.

»Eller også tænker de, at generne nok går over igen. Og det gør de jo også langt de fleste tilfælde, når det handler om forbigående allergiske reaktioner«.

Forandring på vej

Professor Peter Bjerring, der er speciallæge i hudsygdomme og cheflæge på Privathospital Mølholm genkender også patienternes skam over en mislykket tatovering, men oplever, at forholdene ændrer sig.

»Jeg oplever, at folk er blevet meget mere friske til at råbe op om de ting, der er galt. Eller også er tærskelen for, hvad folk finder sig i, bare faldet«, siger han.

Før i tiden tænkte mange, at »Ja, jeg har jo selv været ude om det«, fortæller Peter Bjerring:

»Men nu tænker de det i højere grad som en almindelig serviceydelse, man får. Og den har man ret til at brokke sig over, hvis ikke den er som forventet«.

Professoren fortæller, at man på Privathospital Mølholm får henvendelser fra en del folk, som netop ikke vil opsøge egen læge med tatoveringsskaderne.

»Det er så typisk dem, som har fået lavet tatoveringen i udlandet, et sted på kroppen, hvor det ikke er tilladt i Danmark. Eller hvis de ikke er gamle nok«, siger han.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden