Sygdom

Giftig tatovering ændrede Anjas liv: »Mit ben bliver aldrig det samme«

Kropsudsmykningen ændrede sig til ulidelige smerter, sygemelding og men for livet.

Sygdom

Egentlig skulle den forestille livets træ. Farverig, fyldig og flot var den symbolske tatovering tænkt til at pryde det meste af Anja Genets venstre lår og underben.

Men sådan kom det ikke til at gå. Drømmen om kropsudsmykningen udviklede sig til et langvarigt, smerteligt mareridt og men for livet.

»Mit ben bliver jo aldrig det samme igen«, fortæller hun.

Kløe, krads og infektion Anja Genet indgår dermed i en voksende gruppe mennesker, som oplever skader af større eller mindre art som følge af indgrebet. Undersøgelser, som hudklinikken på Bispebjerg Hospital står bag, viser, at 42 procent af omkring 300 tatoverede personer har gener af deres tatoveringer.

Det var uden den mindste bekymring, at den 43-årige sygeplejerske sidste sommer gik til sin tatovør med planen om at få tegnet livets træ på benet:

»Jeg har andre tatoveringer i forvejen, og har aldrig haft problemer med dem«.

Men bekymringer skulle der snart vise sig nok af. For kort efter, at Anja Genet har fået udført størstedelen af den omfangsrige tatovering, konstaterer hun, at sårene fra indgrebet ikke heler, som de skal.

»Jeg gjorde alt, hvad jeg skulle med at smøre creme og så videre. Og da det endelig begyndte at hele, kløede det så meget, at jeg var ved at blive sindssyg. Specielt om natten, hvor jeg lå og kradsede hul på det uden at være klar over det«.

Og snart blev problemerne værre. En masse små bumser, som senere viste sig at være en stafylokokinfektion, spredte sig omkring det område, tatoveringen var foretaget.

Fysisk aktivitet gjorde det kun værre
Den sygeplejeuddannede kvinde kontaktede nu sin egen læge, der gav hende penicillin. Da det ikke hjalp, blev hun henvist til en hudspecialist, som heller ikke havde den tilstrækkelige viden om, hvad hun skulle stille op med de voldsomme tatoveringsfølger.

Hudspecialisten sendte derfor Anja Genet videre til hudafdelingen på Bispebjerg, der har specialiseret sig i tatoveringsskader.

»Så kom jeg på endnu en penicillinkur«, fortæller hun.

»På Bispebjerg var de ret bekymrede for, hvad der egentlig var galt, for jeg var også begyndt at reagere med kløe andre steder på kroppen, hvor jeg ikke har tatoveringer. Det var ekstremt generende«.

I den følgende tid kom hun til tjek på klinikken en gang om ugen.

»Samtidig dannede der sig et billede af, at hver gang jeg var aktiv, gik i fitnesscenter eller andet, blev det endnu værre, og mit ben hævede op til dobbelt størrelse«.

Skrællet af i lag
De smertelige problemer skulle dog vise sig at blive langt værre endnu.

»Omkring nytår gik det rigtig galt. Jeg hævede op overalt, i hoved og hals, som om hele kroppen var ramt af penicillinallergi«.

Penicillinallergi var det dog ikke. Derimod stod det nu klart for eksperterne på hudklinikken på Bispebjerg Hospital, at det var selve farven fra tatoveringen, som Anja Genet ikke kunne tåle. En farve, som hendes tatovør vel at mærke i god tro havde købt som en godkendt farve. Det var leverandøren, der havde svigtet.

»Jeg fik at vide, at jeg absolut intet måtte lave ud over at gå på toilettet og mellem seng og sofa den næste uge«.

Lægernes råd hjalp, og den 43-årige sygeplejerske blev indstillet til operation, hvor hun under fuld narkose fik skrællet tatoveringen og huden omkring af. Efterfølgende var hun sygemeldt i en måned.

»Billigt sluppet«

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I dag lever Anja Genet med daglig kløe fra det, der blot skulle have været en farverig kropsudsmykningen. En kropsudsmykning som nu er endt i et underben fyldt med ar og et overben med en halvfærdig tatovering.

Men det er ikke æstetikken, der bekymrer den uheldige tatoveringskunde.

»Det har jeg accepteret. Jeg blev så forskrækket over at være så syg, så jeg var glad for bare at blive rask. Så tænker man slet ikke over tatoveringen, den fuldstændig lige meget.

»Og i forhold til hvor slemt det var og hvor bekymrede lægerne var for mig, synes jeg faktisk, det er billigt sluppet«.

LÆS OGSÅ

Selv om svaret måske er forudsigeligt tøver Anja Genet en smule, da hun bliver spurgt, om hun nogensinde kunne finde på at blive tatoveret igen.

»Nej… Jeg tør ganske enkelt ikke«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce