Kropsudsmykning. De fleste partier er enige om at indføre en strengere lov for tatovørerhvervet. Men de er ikke enige om hvor streng.
Foto: MIRIAM DALSGAARD (Arkiv)

Kropsudsmykning. De fleste partier er enige om at indføre en strengere lov for tatovørerhvervet. Men de er ikke enige om hvor streng.

Sygdom

Ny tatoveringslov: Ministerium beskyldes for at vildlede politikere

I en orientering om ny tatovørlov får sundhedsordførere kun »den halve sandhed«, siger ordfører.

Sygdom

I arbejdet med en ny lov, der skal beskytte danskere mod skader efter tatoveringer, beskylder flere ordførere nu Sundhedsministeriet for at misinformere Folketingets sundhedsordførere.

600.000 danskere anslås at være tatoverede, mens undersøgelser peger på, at omkring 42 procent af dem i større eller mindre grad har problemer med kropsudsmykningen, blandt andet i form af kløe, rødmen, hævelser og infektioner.

Politikere fra flere partier mener, Sundhedsministeriet fører dem bag lyset, fordi ministeriet i en orienterende mail til sundheds- og forebyggelsesordførerne kun oplyser om én mulig løsningsmodel for den kommende lov.

LÆS OGSÅ

Inden folketingsvalget sidste år arbejdede det daværende sundhedsudvalg imidlertid med to forskellige modeller:

Dels en omfattende »obligatorisk, lovpligtig registrering«, hvor samtlige tatovører skal registreres og godkendes af myndighederne flere gange årligt, hvis de fortsat vil have lov at tatovere.

Og dels en såkaldt »frivillig brancheadministeret registreringsordning«, hvor alle fortsat kan tatovere uden tilsyn.


Førstnævnte ordning vil både være administrativt og økonomisk tung for myndighederne, mens den frivillige model er langt billigere og mindre ressourcekrævende.

Venstre: »Skandaløst«
Det møder derfor skarp kritik fra flere sider, at ministeriet kun orienterer politikerne i det nuværende sundhedsudvalg om den frivillige ordning.

En ordning, som flere eksperter i torsdagens Politiken kritiserede kraftigt for at være uambitiøs og uden virkning.

»Jeg synes, det er skandaløst og under al kritik, at Sundhedsministeriet i den grad vildleder politikerne. Det er et brud på tilliden«, siger Venstres forebyggelsesordfører, Jane Heitmann.

Hun henviser til mailen fra ministeriet, hvoraf det fremgår, at man vil fortsætte arbejdet med den frivillige ordning, som ifølge mailen indholdsmæssigt »på langt de fleste og væsentligste punkter ligner det lovforslag, I tidligere har set«.

»Når man som politiker beder ministeriet svare på, hvad der har været på bordet før, må man kunne forvente, at man får et klart og ærligt svar og ikke bare den halve sandhed«, siger Jane Heitmann.

Ikke alle kender forhistorien
Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, betegner den manglende oplysning som »klar vildledning« fra ministeriets side, mens den konservative Benedikte Kiær synes, det virker »enormt mærkeligt«.

»Det er ikke i orden, at man ikke får den fulde forklaring. For det er jo ikke os alle sammen, der har siddet med ved de tidligere drøftelser«, siger hun.

Karl Bornhøft, der fungerede som SF’s sundhedsordfører frem til valget, betegner det som »ekstremt mærkeligt«, hvis man ikke tager begge modeller til overvejelse og derpå beslutter sig for en af dem.

»Vi arbejdede jo hen imod en egentlig godkendelsesordning, så dem, der ønsker at udføre tatovørarbejde, skal godkendelses«, siger det tidligere folketingsmedlem med henvisning til det mest omfattende lovoplæg.

Ministeriet: Der var to modeller

Sundhedsministeriet bekræfter i en mail til Politiken, at der i 2011 blev drøftet to forskellige modeller, men oplyser ikke nærmere, hvorfor kun den ene nåede videre til ordførerne.

Ingen i ministeriet har haft lyst at uddybe svaret fra mailen i et interview.

»Havde jeg siddet i Folketinget i dag, var jeg formentlig blevet stikhamrende tosset. For det er absolut mærkeligt, at ministeriet træffer den politiske beslutning om, hvad man skal arbejde videre med«, siger den tidligere SF-ordfører Karl Bornhøft.

LÆS OGSÅ

Enhedslistens Stine Brix mener, sagen skal belyses nærmere: »For jeg ville da gerne have, at vi kunne se fordele og ulemper ved begge modeller.

Flemming Møller Mortensen (S), formand for sundhedsudvalget, mener imidlertid ikke, ministeriet har gjort noget galt.

»Man må som ordfører jo følge med i, hvordan debatten har været. Alt ligger jo fuldstændig åbent i forhold til det her«, siger han.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

Forsiden

Annonce