Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
FINN FRANDSEN
Foto: FINN FRANDSEN

plagsomt. Pollen fra eksempelvis træer som birk, bynke og hassel plager op i mod en million danskere i længere perioder hvert år. Tidligere landsholdsspiller Jesper Grønkjær er en af dem.

Sygdom
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forsøg med ny kur lover et lettere liv for en million allergikere

Forsøg med en tablet med samme indholdsstof som vaccinationer ser lovende ud.

Sygdom
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Op mod en million danskere lider af allergi over for pollen fra eksempelvis træer som birk, bynke og hassel.

Men nu er den danske del af medicinalfirmaet ALK i gang med at udvikle en medicin i tabletform, som har potentialet til at gøre allergikeren helt symptomfri, hvis medicinen tages dagligt hen over en periode på tre år.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

Allergen under tungen

Med tabletten får allergikeren en lille smule træpollen-allergen, altså det han eller hun er allergisk over for, ind i kroppen og bliver på denne måde langsomt vænnet til at modstå allergien.

Tabletten er en videreudvikling af en allerede kendt metode, hvor man sprøjter allergenet ind i blodet i små portioner hen over tre år, forklarer Martin Rud Pedersen, udviklingsdirektør i ALK:

»Fordelen med en tablet er, at det er meget nemmere, fordi du ikke er nødt til at gå op til en allergilæge, hver gang du skal have din indsprøjtning. Med en recept kan du klare behandlingen hjemmefra«, siger han.

LÆS ARTIKEL

Efter vaccinationsbehandling bliver 85 procent af patienterne symptomfri, og nogle kan klare sig uden vaccinationer i mellem tre og ti år. Men selvom man har kendt til vaccinationsmetoden i årtier, er den ikke særlig udbredt, blandt andet fordi mange patienter finder den besværlig.

Betina Hjorth, rådgivningschef hos patientforeningen Astma-Allergi Danmark, vil ikke anbefale én medicin frem for en anden, men hun mener, at medicinen i tabletform er godt nyt for rigtig mange allergikere.

»Ud over at det er lettere, er der også økonomi i det. For mange mennesker betyder det forhold, at de skal tage fri fra arbejde hver 6. uge for at opsøge en læge eller en speciallæge og blive stukket, at de vælger metoden fra, og det er ærgerligt, fordi det har vist sig at have så god effekt«, siger Betina Hjort.

Hun peger dog på, at det for nogle patienter kan være svært at huske at tage en tablet hver eneste dag i tre år.

Tabletten er også en mere sikker metode, fordi man ikke risikerer voldsomme allergiske reaktioner - såkaldt anaphylaktisk chok - når man opløser en tablet under tungen, hvilket ellers er en risiko, når man sprøjter medicinen ind under huden, hvor den kan risikere at ryge direkte ind i blodbanen.

Tabletten er i øjeblikket ved at blive testet i seks europæiske lande, herunder Danmark, hvor speciallæge i allergi ved Gentofte Hospital Lone Winther er koordinator.

Hun ser den nye medicin som et produkt, der giver patienterne flere og bedre muligheder at vælge imellem, men ser både fordele og ulemper ved at bytte vaccine med tablet:

»Tabletter skal man tage hver dag, mens vaccine kun skal vedligeholdes hver anden måned. Men der er jo nogen, der har nåleskræk, og de vil være glade for at få medicinen i tabletform. Og for de mennesker i visse dele af landet, som har lang transporttid til en læge, der kan vaccinere dem, vil det også være en fordel«, siger Lone Winther.

Firmaet ALK fik sidste år godkendt en lignende tablet på det danske marked til græsallergikere og håber at få tabletten til træallergikere på markedet i 2016.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden