Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
akut. Det er som regel folk, der har feber eller er ramt af en forkølelse, som bliver henvist til 'egen omsorg'.
Foto: THOMAS BORBERG

akut. Det er som regel folk, der har feber eller er ramt af en forkølelse, som bliver henvist til 'egen omsorg'.

Sygdom
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Akuttelefon på 1813 hitter i hovedstaden

Ny akuttelefon er populær, og det vil aflaste skadestuerne, mener overlæge.

Sygdom
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Når næsen løber, eller feberen raser, mener mange danskere, at det kræver akut behandling.

Siden borgerne i Region Hovedstaden for to uger siden fik mulighed for at ringe til akuttelefonen, har 2348 personer ringet på nummeret 1813.

En tredjedel henvises til 'egen omsorg'

Mindre end hver femte af dem er dog blevet opfordret til at tage til en akutafdeling og blive tilset med det samme. Tværtimod er knap en tredjedel blevet henvist til ‘egen omsorg'. Det skriver MetroXpress.

Men det er faktisk glimrende, vurderer vagtcentralchef og overlæge Jan Nørtved Sørensen.

LÆS ARTIKEL

»Det er jo rigtig godt, at vi kan give dem råd og vejledning over telefonen, som folk ellers var taget på akutmodtagelse eller akutklinikkerne med. Det viser, at akuttelefonen inden for kort tid vil aflaste ude på akutafdelingerne og derved sikre, at de, der virkelig har brug for at blive tilset akut, kan komme til det«, siger han til MetroXpress.

Jan Nørtved Sørensen oplyser, at det som regel er folk, der har feber eller er ramt af en forkølelse, som bliver henvist til 'egen omsorg'.

Velfærdssamfundshistoriker Henrik Jensen fra Roskilde Universitet mener, at de mange opkald på akuttelefonen viser, at danskerne er blevet mere pylrede.

»Når der er så stor en parathed til at ringe og fortælle det offentlige om sine dårligdomme, er det, fordi velfærdssamfundet er blevet vores private terapeutiske instans, som vi forventer stiller op for os, når vi har behov«, siger han til MetroXpress.

FACEBOOK

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden