Afhængighedsskabende. »Det er desværre meget velkendt, at lykkepiller kan være svære at holde op med. Derfor skal man ikke begynde på lykkepiller, medmindre det er meget, meget velbegrundet«, lyder det fra overlæge Karin Garde.
Foto: JENS DRESLING

Afhængighedsskabende. »Det er desværre meget velkendt, at lykkepiller kan være svære at holde op med. Derfor skal man ikke begynde på lykkepiller, medmindre det er meget, meget velbegrundet«, lyder det fra overlæge Karin Garde.

Sygdom

Depressionspiller kan gøre brugere afhængige

Professor kritiserer psykiatere for at benægte at pillerne kan skabe afhængighed.

Sygdom

460.000 danskere tager depressionspiller.

Men hvad mange af brugerne ikke ved, er, at de risikerer at blive afhængige af de antidepressive lægemidler. Det skriver Ekstra Bladet.

Patient vil gå rettens vej
Adskillige internationale studier har dokumenteret, at depressionspiller kan være afhængighedsskabende. Blandt andre har forskerne Peter Haddad og Richard Shelton konstateret, at abstinenser gør pillerne meget svære at kvitte.

Men det er ikke noget, som danske læger, psykiatere eller sundhedsmyndigheder ynder at fortælle patienterne. Tværtimod.

»Jeg har hørt mange psykiatere nærmest benægte, at lykkepiller fører til afhængighed. Så uvidenhed er en af grundene til, at vi er i denne situation«, siger professor Peter Gøtzsche, læge og direktør for Nordisk Cochrane Center på Rigshospitalet, til avisen.

Hos Dansk Psykiatrisk Selskab afviser formand Jeanett Bauer netop, at man kan blive afhængig af antidepressiverne.

Hun mener nemlig, at man skal have behov for mere og mere af et lægemiddel, før man kan tale om afhængighed.

I mandagens udgave af Ekstra Bladet står syv danskere ellers frem og fortæller, at de er blevet afhængige af lykkepiller. Flere af dem fortæller, at de føler sig svigtet af de læger og psykiatere, der aldrig fortalte dem, at de kunne blive afhængige.

En af dem er 46-årige Søren Jørgensen, som i årevis har råbt op om, at han er blevet afhængig af de piller, der i dag forpester hans liv.

»Min påstand er blevet ignoreret af lægerne. Jeg er så vred, at jeg overvejer at gå rettens vej for at få nogle til at stå til ansvar for det her«, siger han til Ekstra Bladet.

Den slags historie kender psykiatrisk overlæge på Sct. Hans Hospital, Karin Garde, kun alt for godt.

»Det er desværre meget velkendt, at lykkepiller kan være svære at holde op med. Derfor skal man ikke begynde på lykkepiller, medmindre det er meget, meget velbegrundet«, siger Karin Garde.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden