Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ufarlig. Nogle allergipatienter går med vilje uden om astmasprays og øjendråber, fordi de er bange for binyrebarkhormoner. Men der er intet at frygte, siger læger.
Foto: MIRIAM DALSGAARD (arkiv)

Ufarlig. Nogle allergipatienter går med vilje uden om astmasprays og øjendråber, fordi de er bange for binyrebarkhormoner. Men der er intet at frygte, siger læger.

Sygdom
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Allergi- og eksemramte er bange for behandling

Frygten for hormonpræparater får allergikere til at fravælge behandling.

Sygdom
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forældre til eksemramte børn vil hellere lade ungerne kradse sig til blods, end at smøre dem ind i cremer, som lægen udskriver.

Også voksne allergikere undlader at bruge de lægemidler, som ellers skal hjælpe dem af med deres eksem, astma, høfeber eller allergiske øjebetændelse.

Det siger flere læger.

LÆS OGSÅ

Patienterne frygter behandlingen med binyrebarkhormoner, som er det mest effektfulde middel til behandling af allergiske reaktioner, og derfor findes i de øjendråber, cremer og næsesprays som lægen udskriver.

»Vi støder rigtig tit ind i patienter, som ikke vil bruge binyrebarkhormoner, fordi de er bekymrede for hormonpræparaternes bivirkninger«, siger Mette Deleuran, ledende overlæge på dermatologisk afdeling på Aarhus Universitetshospital.

Spolerer livskvaliteten
Ifølge hende er det en skam, for præparaterne har meget få bivirkninger, i forhold til hvor stor indflydelse de har på patienternes livskvalitet.

»Problemet er, at patienterne ikke får den rigtige behandling. Patienter med eksem ender med at kradse hul på huden, så der kommer infektioner, og så bliver det værre. Det skader huden ikke at blive behandlet. Den bliver fortykket som elefanthud, når man kradser meget, og der kan komme sår«, siger hun.

LÆS ARTIKEL

Det samme oplever lægerne på dermato- og allergologisk afdeling på Gentofte Hospital.

»Vi oplever jævnligt, at både forældre til børn med eksem og voksne patienter undgår binyrebarkhormoner. Det er uheldigt, at folk har en unødig frygt, der gør, at de ikke får behandlet deres eksem eller sygdom«, siger Claus Zachariae, ledende overlæge på hudafdelingen på Gentofte Hospital.

Han fortæller også, at det nogle gange ikke lykkes lægerne at få beroliget patienterne og overtalt dem til at bruge præparaterne.

Unødvendig bekymring
Ifølge lægerne er patienterne bange for, at binyrebarkhormonen vil medføre alvorlige bivirkninger som knogleskader, sukkersyge, måneansigt eller pergamentagtig hud. Men de bivirkninger kan kun opstå, hvis patienten får større mængder binyrebarkhormon i forbindelse med behandling af sygdomme som leddegigt og bindevævssygdomme.

Det er altså ikke bivirkninger, som opstår i forbindelse med behandling af allergi, hvor patienten kun får små mængder binyrebarkhormon.

»Det er stoffer, som vi har brugt i mere end 50 år. Og når man bruger dem lokalt, så virker de hovedsageligt lokalt, og dermed er det meget begrænsede mængder, der trænger ind i kroppen. Så generelt er de altså ikke farlige, men som altid er det selvfølgelig sådan, at man skal bruge dem efter lægens anvisning«, siger Claus Zacahariae.

»Hvis man bruger binyrebarkhormon i begrænsede mængder, så overstiger den gavnlige effekt klart bivirkningerne. Hvis man har eksem, er huden jo ødelagt i forvejen, og der går cremerne ind og reparerer«, siger han.

LÆS ARTIKEL

Man skal heller ikke være bange for at bruge flere hormonpræparater på en gang, så længe det stadig sker efter lægens anvisning. Allergikere kan i nogle tilfælde have brug for både at bruge en næsespray og en creme, som indeholder binyrebarkhormoner, men så længe behandlingen foregår lokalt, er der meget lille risiko for bivirkninger.

»Både øjendråber, næsespray og cremer virker lokalt, og altså ikke i hele kroppen. Og derfor behøver man ikke være bange for, at det samlet set bliver for meget«, siger Claus Zachariae.

Frygt ikke sprøjten

Ifølge Holger Mosbech, overlæge på Allergiklinikke på Gentofte Hospital, er der heller ikke nogen grund til at frygte de indsprøjtninger med binyrebarkhormon, som mange allergikere får i pollensæsonen en gang om året.

I tilfælde hvor binyrebarkhormonerne sprøjtes ind i kroppen, skal der nemlig også store mængder til, før de begynder at gøre skade.

»Man skal ikke være nervøs. Heller ikke for indsprøjtninger eller tabletter. Hvis man kun får en indsprøjtning om året, som flertallet af allergikerne gør, er det ikke noget problem«, siger Holger Mosbech.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden