savn. Det er ikke bare savnet af nikotinen og vanen, der gør det svært at holde op med at ryge. Dertil kommer en række ubehagelige reaktioner.
Foto: OLE LIND

savn. Det er ikke bare savnet af nikotinen og vanen, der gør det svært at holde op med at ryge. Dertil kommer en række ubehagelige reaktioner.

Sygdom

Rygestop giver grimme gener: Se hvorfor det er så svært at stoppe

90 procent får ret voldsomme reaktioner, når de kvitter smøgerne - udover savnet.

Sygdom

At det er svært at holde op med at ryge, ved de fleste - især blandt rygerne.

Man har for det første svært ved at undvære den jævnlige smøg og dens nikotin-tilskud til den afhængige krop plus de overspringshandlinger og det anderledes sociale samvær, misbrugen kan medføre.

For det andet indebærer et seriøst forsøg på at stoppe med tobakken en masse ubehageligheder, som ligger ud over savnet af tobakken. Som for eksempel koncentrationsbesvær, som hver fjerde deltager i et rygestopforsøg rapporterede.

Savnet af tobakken

Det viser en ny undersøgelse foretaget blandt 777 tidligere danske rygere.

Endnu flere, næsten halvdelen af deltagerne i rygestopprojektet meldte om humørsvingninger.

Som om det ikke var nok, fortæller omkring en tredjedel også om både nervøsitet eller uro og øget appetit som bivirkninger af det at holde op med at ryge.

LÆS ARTIKEL

Underligt nok begynder hver femte desuden at hoste mere. Men ligesom der er en naturlig forklaring på alle de øvrige bivirkninger, er der også forklaring på hosten, fortæller Lise Skov-Ettrup fra Statens Institut for Folkesundhed, der har været med til at gennemføre Projekt Fri Start, der er et samarbejde mellem Statens Institut for Folkesundhed og Kræftens Bekæmpelse.

»Den ubehagelige hoste skyldes, at luftvejene irriteres af små fimrehår, der begynder at gro frem«, fortæller hun.

Fimrehårene bliver nemlig nærmest brændt væk af røgen, når man ryger, men de pibler frem igen, når man stopper og er populært sagt med til at transportere skidt ud af lungerne.

Næsten 90 procent af deltagerne i Fri Start, som rygestopprojektet blev kaldt, oplevede de omtalte fysiske eller mentale reaktioner, da de blev spurgt inden for de første tre måneder efter at de var holdt op - eller forsøgt på det.

»Reaktionerne er karakteristiske for personer, der forsøger rygestop. De skyldes blandt andet den påvirkning, nikotin har på vores nervesystem«, forklarer Lise Skov-Ettrup.

Rent kemisk ligner nikotin nemlig et andet stof, acetylcholin, der er et af de vigtigste signalstoffer i vores nervesystem.

Nikotin kan derfor binde sig til nervecellernes receptorer for acetylcholin. Og når receptorerne bliver blokeret af nikotin, reagerer kroppen ved at danne flere af disse receptorer.

Kroppen indstiller sig på den måde på, at der skal være et vist niveau af nikotin for, at vores nervesystem fungerer normalt.

»Når tobakken lægges på hylden afsløres det, hvordan nervesystemet har tilpasset sig tilstedeværelsen af nikotin. Alle bliver ikke påvirket ens. Om man rammes af koncentrationsbesvær eller øget appetit bestemmes blandt andet af gener og den enkeltes mentale tilstand i øvrigt«, siger Lise Skov-Ettrup.

Hun fortæller, at reaktionerne typisk indtræder i timerne efter, at rygeren har slukket den sidste cigaret, og er mest intense den første uge efter et rygestop.

De fleste følelsesmæssige reaktioner aftager dog indenfor tre til fire uger, mens øget appetit kan opleves i flere måneder.

Mange eksrygere oplever desuden, at den stærke trang til at ryge kan vende kortvarigt tilbage mange år efter et rygestop.

Tallene er baseret på 777 personer, der var med i projekt Fri Start og havde forsøgt rygestop 3 måneder efter de meldte sig til projektet med hjælp fra STOPlinien og Dit Digitale Stopprogram.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce