UDEFOBI. For danskere, der lider af birkepollenallergi, er det ikke lige anbefalelsesværdig at planlægge en picnic de kommende dage. (Arvivfoto)
Foto: MIRIAM DALSGAARD

UDEFOBI. For danskere, der lider af birkepollenallergi, er det ikke lige anbefalelsesværdig at planlægge en picnic de kommende dage. (Arvivfoto)

Sygdom

Advarsel til birkeallergikere: Det bliver en kort, men forfærdelig sæson

Det varme vejr efter et koldt forår er en barsk coktail for mange allergikere.

Sygdom

Næser, der løber, og øjne, der klør, er standard for en stor del af den danske befolkning lige nu.

Weekendens gode vejr med sol og temperaturer over 15 grader har nemlig fået birketræerne landet over til at skyde løs - og det betyder en sværm af birkepollen i den lune danske luft.

Vejrudsigten for de kommende dage byder på mere sol og varme - en udsigt, der nok huer de fleste danskere - men ikke pollenallergikerne.

»Hvis vejret fortsætter, kommer de danske pollenallergikere til at lide i kort tid - men de kommer til at lide meget. Det ligger lidt i kortene, at det bliver en kort, men intensiv sæson«, forklarer kommunikationschef i Astma-Allergi Danmark, Lise Nørgaard.

LÆS OGSÅ

Sagen er nemlig den, at forårets sene ankomst betyder, at træerne har kortere tid til at nå det samme. Derfor vil de, hvis vejret fortsætter, smide ekstra mange pollen ud i luften den kommende tid.

Det betyder høje pollental og dermed store gener for allergikerne - til gengæld skal de ikke lide så længe.

Langt til rekorden

I weekenden nåede pollentallet for birk op på 1.180 i København, og det er rigtig højt, forklarer Lise Nørgaard.

Men der er stadig langt til rekorden. Den blev sat den 7. maj 2006, hvor tallet for København nåede helt op på svimlende 4.381.

»Situationen var lidt den samme dengang, som den er nu. Vi havde haft en lang og kold vinter og en sen start på foråret, og så pludselig kom der godt vejr, og alle birketræerne sprang ud på en gang. Samtidig havde vi en vind fra sydøst, som førte en masse pollen op fra Polen og Østtyskland«, forklarer Lise Nørgaard.

LÆS OGSÅ

I det hele taget er der markant flere birkepollen i luften i dag end for 35 år siden. I perioden 1977 til 2010 er antallet af birkepollen i luften steget med 373 procent, viser en opgørelse fra Astma-Allergi Danmark.

Årets birkepollensæson gik i gang den 26. april, St. bededag, hvor de første birkepollen blev målt i det danske luftrum - og det var ikke engang 'danske' pollen, som Lise Nørgaard forklarer det:

»De første birkepollen, der blev målt St. Bededag, var ikke danske. De kom udefra. Det skyldes, at birkepollen er sådan nogle lette nogle, der kan flyve op til 3.000 kilometer - i modsætning i øvrigt til græspollen, som er sådan nogle små tyksakker, som kun kan flyve omkring en kilometer fra deres oprindelsessted«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden