Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

myte? Daneke forskerne har fundet ud af, at kun cirka 25 procent af patienterne med type 2 diabetes har større risiko for at få hjerte-kar-sygdomme end resten af patienterne.
Foto: THOMAS BORBERG

myte? Daneke forskerne har fundet ud af, at kun cirka 25 procent af patienterne med type 2 diabetes har større risiko for at få hjerte-kar-sygdomme end resten af patienterne.

Sygdom
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tre ud af fire diabetes-patienter opfører sig 'unormalt'

Danske forskere: Livsstilsændringer virker ikke på alle type 2 diabetes-patienter.

Sygdom
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Overvægt og usund livsstil forbindes ofte med type 2-diabetes.

Men nu viser nye danske forskningsresultater, at både slanke og overvægtige, yngre og ældre personer får konstateret sygdommen, og at deres sygdom sandsynligvis skal behandles vidt forskelligt afhængigt af, hvilken undertype af sygdommen, de har. Det skriver videnskab.dk

For eksempel er kun en ud af fire patienter med type 2-diabetes karakteriseret af overvægt.

De forskelligartede patienter har hidtil sat grå hår i hovedet på både læger og forskere, for det medfører et behov for forskelligartede behandlinger.

For eksempel virker livsstilsomlægninger for nogle patienter og ikke for andre. Også tidspunktet, hvor det bliver nødvendigt at tage insulin, er forskelligt - det afhænger af patienten.

Koden er - delvist - knækket

Nu har to danske forskere fra Steno Diabetes Center dog knækket en del af koden. De har på baggrund af data fra et stort engelsk studie kortlagt tre undergrupper af type 2-diabetes, der har forskellige sygdomsmønstre.

Studiet viser overraskende, at kun en fjerdedel af patienterne med type 2-diabetes følger det sygdomsforløb, som forskerne hidtil har betragtet som det mest normale.

LÆS ARTIKEL

»Denne viden er første skridt på vejen til at kunne forebygge og behandle patienter med de forskellige undertyper af sygdommen mere målrettet,« siger Kristine Færch, seniorforsker hos Steno Diabetes Center og den ene af ophavsmændene til studiet til videnskab.dk.

Insulin er det centrale stof, når man taler om type 2-diabetes. Insulin bliver produceret i kroppen og fungerer ved at bringe energi fra maden, vi spiser, ind i cellerne, hvor energien bliver brugt.

»Man har før troet, at det mest almindelige forløb for diabetes er, at patienten først udvikler insulinresistens; det vil sige, at insulinen virker dårligere og dårligere. Derfor producerer beta-cellerne i kroppen mere og mere insulin for at kompensere«, siger Kristine Færch.

På et tidspunkt kan man ikke blive ved at producere mere insulin, og så falder insulinproduktionen i stedet. På et tidspunkt i processen begynder blodsukkeret så at stige.

»Dette forløb har været den gængse opfattelse af type 2-diabetes, men vi har fundet ud af, at dette forløb kun gælder for 25 procent af de personer, der får type 2-diabetes«, siger hun.

Forskerne har også fundet ud af, at disse 25 procent har større risiko for at få hjerte-kar-sygdomme end de to andre grupper, og i kommende studier skal det afgøres, om det slår igennem i form af flere patienter med hjerte-kar-sygdomme, og om en øget indsats for at ændre livsstil vil have en effekt over for netop den gruppe.

Den anden gruppe, der har forhøjet blodsukker, viste sig i studiet at have en for lav udskillelse af insulin i alle de 18 år, studiet løb over. Dette gav dem let forhøjet blodsukker i fastetilstand og hænger sammen med en lav betacelle-funktion. Betaceller er de celler, der sørger for produktion og udskillelse af insulin.

»Noget tyder på, at denne gruppe har en medfødt defekt i deres insulinudskillelse, hvilket kan være medvirkende til, at de får diabetes senere i livet,« fortæller Kristine Færch, som mener, at sygdommen hos denne undergruppe af diabetespatienter måske er mere arveligt betinget end i den første gruppe, hvor livsstil formentlig spiller en større rolle.

»Den første gruppe er typisk meget overvægtige - også mange år før de får konstateret diabetes - mens den anden og tredje gruppe ligger mere almindeligt i vægt,« siger Kristine Færch.

I gruppe tre, som tæller godt halvdelen af forsøgspersonerne, finder forskerne en normal insulinudskillelse gennem alle 18 år. Deres betaceller fungerer altså, som de skal i modsætning til gruppe et og to.

»Det tyder på, at det er virkningen af deres insulin, der falder med årene - de får altså insulinresistens. Det hænger tit sammen med inaktivitet, men denne gruppe er ikke så overvægtige som gruppe et,« fortæller Kristine Færch.

Hun mener, at det er sandsynligt, at grupperne vil have gavn af forskellige behandlinger.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden