Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
DALSGAARD MIRIAM
Foto: DALSGAARD MIRIAM

Mammografiscreening. Nogle kvinder oplever falsk alarm ved screening, men for andre er screeningen livsreddende.

Sygdom
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forsker: Mammografiscreening giver raske kvinder psykiske mén

Dansk undersøgelse om mammografi er »skadelig«, siger chef for mammografiscreeningsprogram.

Sygdom
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mammografiscreening kan give kvinder unødige bekymringer og andre psykosociale problemer, der følger dem langt hen i livet.

Det viser ny dansk forskning, som offentliggøres i dag i det videnskabelige tidsskrift Annals of Family Medicine.

Screeningen opdager i mange tilfælde de dødelige knuder på et tidligt stadie og øger derved chancen for overlevelse.

I andre tilfælde viser en række opfølgende screeninger, at der alligevel ingen kræft var undervejs.

Og går man i en periode rundt med uvished om, hvorvidt man er syg eller ej, kan det få negative psykiske og sociale følger for de kvinder, der først ved senere undersøgelser får afkræftet mistanken om, at de skulle have brystkræft.

Dilemma »Der er et stort dilemma forbundet med screening for brystkræft. Man skal jo screene mange hundrede personer flere gange i løbet af en årrække for at forebygge bare ét dødsfald af kræft. Og i samme ombæring må mange kvinder lide under en mistanke om have brystkræft. Det vi kalder en falsk alarm, men hvor det så viser sig senere hen, at mistanken ikke havde noget på sig«, siger praktiserende læge John Brodersen, der er ophavsmand bag undersøgelsen.

I den konkluderer forskeren, at når ét dødsfald af brystkræft forebygges ved mammografiscreening, så får mellem 100 og 200 kvinder en falsk alarm.

Og mistanken om at have kræft og frygten, der er forbundet hermed, kan få store negative psykosociale konsekvenser for kvinderne, siger forskeren:

»Det har betydelige negative psykosociale følger at få en falsk alarm ved mammografiscreening. Forestil dig at få vide, at du muligvis har en dødelig sygdom, at du skal igennem flere undersøgelser for at få det afklaret nærmere, og at du så først langt senere får at vide, at der alligevel ikke var noget om snakken. Det er en belastende psykisk påvirkning, som kvinderne må lide under - ikke bare mens de ekstra udredninger pågår - men resten af deres liv«, siger han.

Sygeliggørelse
John Brodersens forskning viser, at i det første halve år efter screeningen havde kvinder, som var blevet alarmeret falsk, lige så mange psykiske og negative sociale virkninger, som kvinderne der rent faktisk havde kræft.

Og at kvinderne selv efter tre år stadig døjede med mén, der dog ikke var lige så slemme, som de konsekvenser kvinder med kræft led under.

Og navnlig den sammenhæng får John Brodersen til at stille spørgsmålstegn ved hele det mammografiscreeningsprogram, som ellers længe har været praksis i det danske sundhedsvæsen.

»Man sygeliggør en befolkningsgruppe, der ikke har fortjent det. Jeg mener ikke, at det er god forebyggelse, når så mange får unødige psykiske problemer. Sundhedsstyrelsen og andre bør derfor genoverveje om mammografiscreening er det rette forebyggelsesprogram«, siger han.

Anden forskning viser det modsatte
Broderses forskning møder imidlertid stor kritik fra Kræftens Bekæmpelse, der blandt andet stiller spørgsmålstegn ved Brodersens resultater.

Foreningen anerkender kvindernes bekymring, men anbefaler, at man fortsætter programmet, som det fungerer i dag.

»Der findes mange undersøgelser af kvinder, som har fået en falsk positiv, og de er bestemt ikke er enige med Brodersen«, siger Iben Holten, overlæge i Kræftens Bekæmpelse.

Hun fastholder, at mammografiscreening er livreddende og en effektiv måde at forebygge på, omend hun også anerkender, at der er ulemper forbundet med screening. De kan dog langt fra opveje de mange fordele, screeningen medfører.

»Selvfølgelig er det en ubehagelig oplevelse at få en falsk alarm, men det er da værre ikke at opdage en fremskreden cancer i tide. At blive opskræmt er desværre et vilkår i livet, men jeg mener altså, at det at blive foruroliget er en god pris at betale for at undgå, at kræften når at sprede sig«, siger Iben Holten.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Debatten er skadelig
Hun bakkes op af overlæge Ilse Vejborg, der er chef for mammografiscreeningsprogrammet i Region Hovedstaden.

Hun taler ligeledes for at screene og mener, at debatten om screening eller ej er uhensigtsmæssig og skadelig for de involverede kvinder.

»Vi skal helt oplagt fortsætte med at screene, som vi gør i dag. Og vi skal reducere den her debat omgående, for den er decideret skadelig. Kvinderne bliver gjort unødigt utrygge, og man kan frygte, at Brodersens indlæg kan få kvinder til at afholde sig fra at deltage i screeningsprogrammerne. Gør de ikke det, risikerer vi, at de forpasser muligheden for at få fremrykket diagnosetidspunket, hvilket selvsagt er yderst uheldigt«, siger hun, idet hun understreger, at der ingen helbredelsesmuligheder er, hvis først brystkræften har spredt sig til lunge, lever og knogler.

Derfor er det så vigtigt, at kvinderne bliver screenet så tidligt som muligt, siger hun.

Patientinformation

Udover at fraråde screeningen, som den foregår i dag, mener John Brodersen ikke, at den information, patienter modtager forud for indkaldelsen til opfølgende mammografiscreening, er tilstrækkelig, da de psykiske konsekvenser af falske alarmer ifølge ham ikke fremgår tydeligt nok.

»Kvinderne bør have mulighed for at vurdere de psykologiske og sociale følgevirkninger, som de gavnlige og skadelige virkning har. Som det er i dag, kan de ikke det«, siger han.

Men den holdning deler man ikke hos Kræftens Bekæmpelse, der ikke mener, at der behov for at oplyse yderligere.

LÆS OGSÅ

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Sundhedsstyrelsen har faktisk lavet en omfattende pjece, der bliver sendt ud til kvinderne, inden de skal undersøges, og der er de negative virkninger meget præcist og nøgternt beskrevet. Sammenholdt med pressens intensive fokus på problemet gennem en årrække, så mener jeg altså, at kvinderne er særdeles godt informeret«, siger Iben Holten.

Hun mener derfor ikke, at det er Sundhedsstyrelsens opgave at informere yderligere, men at det derimod bør være patientens egen læge, der skal varetage den opgave, hvis behovet er der.

»Det er klart, at nogle kvinder er mere sårbare end andre. Vedkommendes egen læge kender imidlertid patienten bedre end vi, og derfor bør det være dem, der giver yderlig information og varetager eventuelt beroligende behandling«, siger hun.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden