Livredder. Der er mange af dem, men ikke ret mange ved, hvor de er.
Foto: Sara Galbiati

Livredder. Der er mange af dem, men ikke ret mange ved, hvor de er.

Sygdom

Mange hjertestartere er usynlige og utilgængelige

I Danmark er langtfra alle hjertestartere registrerede, så andre kan se, hvor de befinder sig.

Sygdom

Da en 66-årig mand faldt om med hjertestop på en cykelsti nær Aarhus en sen eftermiddag for halvandet år siden, ringede alarmcentralen til det nærmeste fitnesscenter.

Den vagthavende kunne via et netværk over alle hjertestartere i Danmark se, at centret havde en hjertestarter hængende og sendte straks fitness-receptionisten Mikael Jensen af sted med et apparat. Det reddede den 66-åriges liv.

LÆS OGSÅ

Men ikke alle er så heldige, at vagtcentralen kan henvise til en hjertestarter tæt på. De fleste hjertestartere i Danmark er nemlig slet ikke registreret.

På TrygFondens hjertestarternetværk findes lidt over 8.000 hjertestartere, som vagtcentralen og almindelige borgere kan lokalisere på et kort, hvis uheldet er ude. Offentligt betalte hjertestartere skal registreres, mens det står virksomheder og privatpersoner frit for, om de vil gøre deres hjertestartere synlige for offentligheden.

Flere vil overleve
En rundringning til de firmaer, der sælger hjertestartere, viser, at der er solgt to en halv gang så mange hjertestartere, som der er registreret – godt 20.000, og det betyder, at mange private virksomheder og andre ikke har registreret deres livreddende apparater.

»Det er trist«, mener Inger Vestbo, der er direktør i Hjerteforeningen. Hvis flere hjertestartere blev gjort synlige, ville flere også overleve et hjertestop.

»Der er ingen tvivl om, at hvis flere hjertestartere var registreret, så ville vi redde flere liv«, siger Inger Vestbo og henviser til dansk og udenlandsk forskning, der dokumenterer, at chancen for at overleve et hjertestop stiger markant, når en hjertestarter tages i brug.

Mange kender ikke netværket
Hun sætter stor pris på TrygFonden, som har udviklet, driver og organiserer hjertestarternetværket i Danmark.

»Folk vil jo gerne være med til at redde liv. Det er derfor, de køber en hjertestarter. Vi tror mere, det handler om uvidenhed – at man ikke kender til hjertestarternetværket, men også er usikker på, hvad man får ud af at registrere sin hjertestarter«, siger Grethe Thomas, der er projektchef i TrygFonden.

Problemet er, at en hjertestarter er privat ejendom, så i modsætning til offentlige institutioner kan man ikke tvinge folk til at dele den med resten af Danmark. Derfor sender TrygFonden for øjeblikket breve ud til leverandører af hjertestartere, som tilskynder private købere til at registrere deres apparater, så vagtcentralen kan sende borgere ud og hjælpe, hvis uheldet er ude.

Hjertestartere er utilgængelige
Men problemet er ikke kun, at der findes over dobbelt så mange hjertestartere i Danmark, som man kan lokalisere på hjertestarternetværket. Et endnu ikke offentliggjort ph.d.-studie støttet af TrygFonden viser også, at flertallet af hjertestop i hovedstaden sker, når de fleste hjertestartere er utilgængelige. 62 procent af alle hjertestop i det offentlige rum sker uden for arbejdstiden, mens kun 9 procent af alle hjertestartere er tilgængelige hele døgnet.

Det har læge og forsker i implementering af hjertestartere på Gentofte Hospital Carolina Malta Hansen dokumenteret.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



»Over halvdelen af de hjertestartere, som var tæt på en person med et hjertestop, var utilgængelige, hvis det skete uden for arbejdstiden«, siger Carolina Malta Hansen.

Det vil sige, at mange personer har fået hjertestop i nærheden af en hjertestarter, men i over halvdelen af tilfældene var den låst inde og ikke tilgængelig.

Hjertestartere er låst inde
Carolina Malta Hansen har sammenlignet alle hjertestop uden for hospitalet i København i en 17-års periode frem til 2011 med beliggenheden af byens hjertestartere.

»Hvis hjertestarterne skal i brug, skal de også være tilgængelige på de tidspunkter, hvor der er behov for dem«, siger hun og nævner skoler, banker og offentlige kontorer som eksempler på steder, hvor det ikke er muligt at få fat i hjertestarterne uden for arbejdstiden.



Hendes forskning overrasker ikke Freddy Lippert, akutchef i Region Hovedstaden og medlem af Dansk Råd for Genoplivning.

»Undersøgelsen har nu givet os en sikker viden, hvor vi tidligere havde en mistanke om, at det var sådan«.

Ingen hjertestaret på Nørreport
Sundhedsstyrelsen anbefalede i en rapport fra 2011, at hjertestartere registreres og placeres i det offentlige rum på steder, hvor de kan være tilgængelige 24 timer i døgnet, samt at kommuner og regioner lægger en strategi for placeringen af offentligt betalte hjertestartere. Lige nu er ingen officielt forpligtet til at opsætte hjertestartere i det offentlige rum, og ingen har det politiske ansvar for at sørge for, at Sundhedsstyrelsens anbefalinger bliver fulgt.

På Nørreport Station passerer 300.000 mennesker daglig, men der er ingen registreret hjertestarter, og den nærmeste er på et kontor, der lukker klokken 14 på hverdage og er lukket i weekenden. Det samme gælder Østerport Station.



Forsker Carolina Malta Hansen peger på, at offentlige hjertestartere kan gøres mere tilgængelige ved at hænge dem op i for eksempel 7-Eleven-butikker og på hoteller – steder, som er bemandet døgnet rundt.

60 procent overlever i München

I den tyske by München er der opsat hjertestartere på 84 undergrundsstationer, efter at en nonprofitorganisation i 2001 besluttede at samle penge ind til at købe hjertestarterne. Indtil nu har 18 personer overlevet et hjertestop efter at have fået hjælp fra en hjertestarter. Det bringer overlevelsesprocenten på byens togstationer op på over 60 procent – i Danmark er den generelt 10 procent – og gør projektet til et af de mest succesfulde i verden. Kun ét apparat er i løbet af de 12 år blevet stjålet, og nationale og internationale erfaringer peger på, at udendørs hjertestartere ikke er specielt udsatte for hærværk og tyveri. »Det er ret fantastisk, det de har gjort i München. Vi kunne overveje at overføre det til Danmark«, siger Carolina Malta Hansen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS OGSÅ Det vil dog kun være muligt, hvis nogen blev gjort politisk ansvarlige for opsætningen af hjertestartere i det offentlige rum. Eller hvis en græsrodsorganisation gør München kunsten efter. Freddy Lippert fra Dansk Råd for Genoplivning, Hjerteforeningen og TrygFonden opfordrer privatpersoner og virksomheder til at registrere deres hjertestartere på hjertestarter.dk og – hvor det er muligt – sætte dem på steder, hvor de er tilgængelige 24 timer i døgnet. Det handler om at gå foran med et godt eksempel, mener de. Og det betyder noget at gøre flere hjertestartere offentligt tilgængelige, siger Carolina Malta Hansen. »Vi har én registreret hjertestarter for hver 700 danskere, hvilket er unikt på verdensplan. Nu skal vi bare huske at gøre dem tilgængelige også«.





Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    Søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce