Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
 THOMAS FREDBERG
Foto: THOMAS FREDBERG

TIlstoppet. Støvallergi er blandt de gener, som mange danskere ikke ved, at de lider af. (arkivfoto)

Sygdom
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hver tredje allergiker aner ikke, hvad han fejler

En million danskere lider af høfeber, men en ud af tre ved det ikke, viser ny forskning.

Sygdom
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Næsen løber og øjnene klør.

Hovedet føles febertungt, og kroppen er sløv. En banal cykeltur eller frokost i det grønne resulterer i gevaldige nyseture.

Sådan lever tusindvis af danskere især i pollensæsonerne, uden at de ved, at de relativt let kan få en langt bedre livskvalitet, færre sygedage fra jobbet og - for de uddannelsessøgende - mere prangende eksamensresultater.

Det viser en helt ny befolkningsundersøgelse, hvor overlæge og allergiforsker Allan Linneberg har screenet danskerne for luftvejsallergi, og blandt andet spurgt om de er under behandling.

LÆS OGSÅ »Via allergitest og udspørgen om symptomer har vi fundet ud af, at godt 20 procent af befolkningen lider af allergi overfor pollen, pelsdyr eller støvmider. Mindst en tredjedel af dem, vi spurgte, vidste ikke, at de havde høfeber. Og fire ud af ti havde ikke modtaget behandling indenfor de seneste 12 måneder«, siger Allan Linneberg om de nye resultater, som publiceres i et videnskabeligt tidsskrift. Både astmatikere og andre luftvejsallergikere lever altså i vidt omfang uden behandling. Landets fødevareallergikere og mennesker med hud- eller kontaktallergi er ikke er med i undersøgelsen. Allergi kan føre til astma Den manglende behandling kan koste både samfundet og allergikerne selv dyrt. En person med ubehandlet allergi har øget risiko for at udvikle astma, eller for at udvikle allergi overfor flere og flere ting. »Allergisk astma og allergi hænger sammen, det er bare et spørgsmål om den mængde allergifremkaldende stoffer, du bliver udsat for. Vi ved, at der kan tilstøde astma eller mange lungebetændelser, hvis du har en ubehandlet allergi«, siger Allan Linneberg. Astma er en lungesygdom, som viser sig ved åndenød, hoste og hvæsende eller pibende vejrtrækning, og som er kronisk i langt de fleste tilfælde. LÆS OGSÅAntallet af danskere med allergi og astma er steget eksplosivt gennem mange år, viser tal fra Statens Institut for Folkesundhed. Mens hver tiende i 1985 led af allergi, var det i 2005 mere end hver femte, hvilket svarer til en stigning på over 100 procent. Antallet af astmatikere steg i samme periode fra godt to til over seks procent. »Astma og allergi er helt klart de kraftigst voksende sygdomme, du oplever ikke andre sygdomme, der vokser på samme måde«, siger seniorforsker ved instituttet, Michael Davidsen. Instituttet har regnet ud, at over 37 procent af danskerne vil lide af allergi i 2020, hvis sygdommen fortsætter med at vokse i samme takt. I den europæiske patientorganisation for allergikere, EFA, går man endnu videre og anslår, at 50 procent af europæerne allerede i 2015 vil lide af en eller anden form for allergi.



Sygedage for milliarder
I langt de fleste tilfælde er luftvejsallergier og velbehandlet astma ikke livstruende, men de kan afføde sygedage.

I Sverige anslog myndighederne i 2008, at allergiske sygdomme kostede samfundet 20 milliarder kroner i tabt arbejdsfortjeneste som følge af sygedage og nedsat produktivitet. Og dansk forskning slog sidste år fast, at personer med astma oftere ender med at være på offentlige ydelser end ikke-astmatikere. Også eksamenspræstationer har vist sig at ligge et helt karakterpoint højere for allergikere om vinteren, hvor der ikke er pollen, sammenlignet med forårets eksaminer i pollensæsonen.



De mange uopdagede allergikere skyldes blandt andet, at lidelserne er usynlige i sundhedssystemet, mener formand i Astma Allergi forbundet, Thorkild Kjær.

»Folk med en mild allergi kan gå rundt i årevis med nedsat arbejdsevne og forringet livskvalitet, uden at det bliver opdaget. De praktiserende læger er dygtige, men de har meget kort tid til den enkelte patient. Selv når personer med allergi kommer i behandling, ender det ofte med, at det ikke er ordentligt undersøgt, hvad de er allergiske overfor«, siger Thorkild Kjær.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



En patient, der udelukkende får symptombehandling kan ikke undgå de støvmider, pollen eller andet, de er allergiske overfor, og det gør medicinen mindre effektiv.

80 til 90 procent af allergikerne kan behandles hos deres praktiserende læge, men i resten af allergitilfældene er det nødvendigt at trække på speciallæger for at få opklaret, hvad der sætter gang i de allergiske reaktioner, og hvordan patienten kan hjælpes.

Svært at få en tid

Og netop speciallægerne er under et stadigt kraftigere tidspres i disse år. For i takt med at antallet af allergikere og astmatikere stiger, går flere og flere allergispecialister på pension, uden at der uddannes nye. Baggrunden er, at allergiområdet har været afskaffet som speciale siden 2004. Det skaber lange ventetider for patienter, der skal have udredt deres sygdom, eller søger behandling.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS OGSÅ »Det er meget svært tilgængeligt for folk at komme til speciallægen og få rigtig diagnose. Man bør have tilbud til folk, men det mener jeg ikke, man har i dag. Især svage patienter når ikke frem til speciallægen«, siger Allan Linneberg. Første skridt for personer med gener som løbende næse, kløende øjne, kløe på huden eller åndedrætsbesvær er dog at gå til deres egen læge i stedet for at slå det hen, som noget, man bare må leve med.



Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden