Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Sygdom. Unge med kroniske sygdomme føler sig fremmede på syghuset, fordi de ikke passer ind på hverken børne- eller voksenafdelingen. (arkivfoto)
Foto: FINN FRANDSEN

Sygdom. Unge med kroniske sygdomme føler sig fremmede på syghuset, fordi de ikke passer ind på hverken børne- eller voksenafdelingen. (arkivfoto)

Sygdom
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

To i hver gennemsnitlig skoleklasse er alvorligt syg

Et stigende antal unge bruger størstedelen af deres tid på sygehuset.

Sygdom
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En stor gruppe unge har sygehuset som deres andet hjem.

Cirka 10-12 procent af de 10-19-årige danskere lider af en kronisk sygdom. Det betyder, at venner og sport jævnligt må skiftes ud hospitalstøj og medicin.

Det skriver Berlingske.dk i dag på baggrund af danske og internationale studier af sygdom blandt børn og unge.

LÆS OGSÅ

»I hver skoleklasse sidder i snit to unge med en langvarig lidelse, som påvirker dem i deres hverdag med blandt andet hyppige lægebesøg«, siger afdelingslæge Kirsten Boisen fra Ungdomsmedicinsk Videnscenter på Rigshospitalet til Berlingske.

Bedre behandling
Ifølge Kirsten Boisen skyldes de høje sygdomstal, at behandlingsmulighederne i dag er langt bedre end tidligere. Sygdomme som kræft eller hjertesygdomme tog tidligere livet af mange, der i dag kan leve med dem.

Tal fra Diabetesforeningen viser, at der i årene fra 2000 til 2010 er sket en stigning på 84 procent i antallet af sukkersygepatienter i alderen 10-19 år. Tallet er i dag oppe på omkring 3.000 unge. Cirka en snes af dem har livsstilsrelaterede diabetes.

Fest og medicin

De mange sygehusbesøg er frustrerende for de unge. De passer hverken ind på sygehusets børne- eller voksenafdeling. Og det får mange til at gøre oprør mod deres sygdom, siger Kirsten Boisen.

Den oplevelse har man også i Diabetesforeningen. Malene Bagger, der her er chef for forskning og viden, mener årsagen er, at de sygdomsramte bare gerne vil være som vennerne. Spontane og klar til fest og druk.

LÆS OGSÅ

»Teenageårene er jo udfordrende og komplicerede for både omgivelserne og for dem selv. Diabetes kræver en meget stram selvkontrol hele tiden«, siger hun.

»24 timer i døgnet skal du tænke på din sygdom og måle dit blodsukker. En del af det dér teenageoprør kan også handle om, at man 'fandeme ikke gider' at lade sig styre af den der sygdom. Der kan jo ske det, at man så dropper alting. Men så får man det jo så dårligt og ryger måske på sygehuset«, fortæller hun.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden