Foto: Jørn Villumsen.
Sygdom

Vejvrede: Flere søger hjælp til at håndtere den

Vejvrede, jobvrede og verbale slagsmål får flere til at søge vredesgrupper.

Sygdom

Overalt i landet melder psykologer om et markant stigende antal danskere, som søger hjælp for at kunne håndtere deres vrede.

Det kan være vrede over for kollegerne, verbale slagsmål i familien eller ukontrollabel vrede i eksempelvis trafikken. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Der findes intet samlet overblik over omfanget af den stigende vrede, men stadig flere psykologer, hypnotisører og coaches tilbyder behandling.

LÆS ARTIKEL

Alene hos virksomheden Humi, der underviser og rådgiver i at skabe bedre relationer, hjælper man cirka 150 mennesker om året, der har ukontrollabel vrede som det primære problem, og det er mere end en fordobling på fire-fem år, fortæller administrerende direktør Per Poulsen:

»For få år siden kom langt de fleste til os for at udvikle sig selv. Nu kommer mindst halvdelen, fordi de ikke kan overskue deres liv. Rigtig mange er stresset af krisen, fordi de skal løbe hurtigere eller frygter for deres job«, siger Per Poulsen.

»Før krisen kunne de fleste blot skifte job, nu er de tvunget til at blive, hvis de overhovedet har et job. Mange er i det hele taget frustrerede over ikke at kunne leve op til de mange forestillinger om det gode liv. Den følelse af utilstrækkelighed og af ikke at være lykkelig nok gør folks lunte kortere, og stadig oftere resulterer det i en voldsom og vedvarende vrede«, siger han.

Den samme udvikling mærker psykolog Kirsten Ott Moos, som er med i den landsdækkende organisation Psycare Danmark.

Hun har tidligere arbejdet med tilbud til voldsudøvere, hvor ventelisten bliver længere. Nu arbejder hun blandt andet på krisecentre, hvor der er stadig flere kvinder, der er blevet udsat for vold.

Men hun leder også såkaldte vredesgrupper, hvor hun rådgiver deltagerne i at forstå og håndtere vreden bedre. Og interessen er stor.

»For mig er det tydeligt, hvordan vreden i samfundet er blevet mere udbredt de senere år. Det handler oftest om stress på arbejdspladsen, som udløser vreden i ren afmagt«, siger hun.

Lektor i psykologi på Aarhus Universitet Thomas Nielsen har netop skrevet en bog om vrede og vurderer, at den stigende vrede også skyldes en generelt øget selvoptagethed og fokus på retten til selv at bestemme alting.

Det medfører flere skuffelser og frustrationer, som er de to afgørende faktorer henimod vrede.

Men lige så vigtig en forklaring er, at vores forståelse og håndtering af vrede generelt er decideret tilbagestående, siger han:

»Det er påfaldende, at forskningen i menneskets følelsesliv halter bagefter stort set al anden forskning i menneskets adfærd. Det skyldes formentlig, at det er svært at forske i, men det har betydet, at vi i høj grad mangler en åben kultur og et sprog omkring vores vrede. Noget, der formentlig er forstærket af, at de fleste har oplevet at være vrede uden at kæde det sammen med det at have en lidelse«, siger Thomas Nielsen.

»Vrede betragtes derfor stadig som en illegitim følelse, selvom den skal ses på linje med angst og depression. Og det er et stort problem for dem, der har lidelsen, at de ikke har lige så let adgang til hjælp som de andre sygdomsgrupper«, siger han.

Samme holdning har formanden for landets selvstændige psykologer, Kirsten Bjerregaard Kristiansen.

»Når man tænker på, hvor nemt vreden kan blive destruktiv og ødelægge både familier og hele liv, burde det være langt nemmere at få hjælp«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce