Nok. På trods af et stigende antal anmeldelser, mener Karoline Klaksvig fra Dansk Arbejdsgiverforening, at der bliver anerkendt nøjagtig det antal psykiske arbejdsskadesager, som der er grundlag for.
Foto: Thomas Borberg(Arkiv)

Nok. På trods af et stigende antal anmeldelser, mener Karoline Klaksvig fra Dansk Arbejdsgiverforening, at der bliver anerkendt nøjagtig det antal psykiske arbejdsskadesager, som der er grundlag for.

Sygdom

DA: Anmeldelser af psykiske arbejdsskader er håbløse

De fleste anmeldelser af psykiske arbejdsskader er grundløse, mener arbejdsgiverne, der afviser behovet for at godkende flere psykiske arbejdsskader.

Sygdom

Nu er det nok!

Det kan ikke nytte noget, at danskerne tror, det er arbejdspladsens skyld, hver gang de har det dårligt. Det kan lige så godt være ungerne, privatøkonomien eller skilsmissen, der tynger psyken.

Sådan lyder meldingen fra Dansk Arbejdsgiverforening, der nu går i kødet på de fagforbund, der forlanger, at flere danskere får anerkendt psykiske lidelser som stress, mobning eller chikane som arbejdsskader.

Ingen påviselig forbindelse Som omtalt i Politiken tirsdag anmelder danskerne psykiske arbejdsskader som aldrig før, men de færreste får anerkendt den type af arbejdsskader, når de behandles i Arbejdsskadestyrelsen. Men forklaringen på den udvikling er både enkel og ligetil, fastslår DA’s arbejdsmiljøchef, Karoline Klaksvig:


»Der er simpelthen alt for mange anmeldelser, der aldrig skulle have været afleveret, for der er ikke nogen påviselig forbindelse mellem deres psykiske skader og deres arbejde. Så enkelt er det. Havde der været en sådan sammenhæng, var skaden selvfølgelig blevet anerkendt efter nøjagtig samme principper som alle andre typer af arbejdsskader, uanset om det så er i huden, ryggen eller benet. Men der har desværre indfundet sig den opfattelse hos mange danskere, at alting kan anmeldes som arbejdsskader. Det er på ingen måde tilfældet, og det er derfor, så mange får et afslag«, siger Karoline Klaksvig, der selv tidligere har arbejdet i Arbejdstilsynet og i Arbejdsskadestyrelsen.

Hver år bliver der, ifølge Karoline Klaksvig, anmeldt omkring 90.000 arbejdsskadesager, erhvervssygdomme og arbejdsulykker. Omkring 10.000 af disse sager munder ud i en form for erstatning. Men kun i 2.500 af sagerne kan det påvises, at arbejdsskaden har haft konsekvenser for den enkelte danskers erhvervsevne.

»Jeg anerkender fuldt ud, at de mennesker, der anmelder en psykisk arbejdsskade, har det dårligt. Men for rigtig mange danskere er der tale om problemer af privat karakter, der bør håndteres i sundhedssystemet og slet ikke som en arbejdsskadesag. Vi lever i et samfund under voldsomme forandringer, især for offentligt ansatte, der måske ikke længere har den samme tryghed i ansættelsen: Alle har travlt, børnene skal hentes, mange oplever en opslidende skilsmisse, alt sammen kan stresse og presse, uden at det har nogen direkte sammenhæng med arbejdspladsen«.

Mangler grundig vurdering
Hun kalder det problematisk, at de praktiserende læger ikke fortager en langt mere grundig vurdering og sortering af patienterne, inden de sender dem videre til Arbejdsskadestyrelsen.

»Man får en fornemmelse af, at lægerne ofte automatisk anmelder sager til Arbejdsskadestyrelsen uden at vurdere, om der er grundlag for det. Hvis en borger beder sin læge om en henvisning videre i arbejdsskadesystemet, jamen så får man sådan en henvisning. Vi så gerne, at lægerne fik en form for pligt til at undersøge sagen meget bedre. Som vi ser det, bliver der anerkendt nøjagtig det antal psykiske arbejdsskadesager, som der er grundlag for. Hverken mere eller mindre«.

LÆS OGSÅ

Ifølge Arbejdsskadestyrelsens nye statistik er antallet af anmeldte psykiske arbejdsskader steget 30 procent fra 2011 til 2012.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men kun godt 5 procent af danskerne fik anerkendt en psykisk arbejdsskade sidste år, hvilket er det laveste niveau siden 2008. Anmeldte psykiske arbejdsskader er mest udbredte i den offentlige sektor, og det er især offentligt ansatte kvinder, der beder om at få anerkendt en psykisk arbejdsskade.

HK: Skyder skylden på andre

Mange af dem er organiseret i HK Stat, der ikke har meget respekt for arbejdsgivernes vurdering af de psykiske arbejdsskadesager: »Det er den samme gamle sang, at arbejdsgiverne henviser til lønmodtagernes privatliv, børn, skilsmisser, livsstil, fritidsaktiviteter og alt muligt andet, når de skal forklare, at så mange medarbejdere har det skidt på jobbet. Men nu er psykiske og fysiske arbejdsskader formelt blevet ligestillet i loven, derfor bør det i langt højere grad være muligt at få hjælp, når de psykiske arbejdsskader rammer«, lyder det fra Peter Raben, næstformand i HK Stat. LÆS OGSÅ Arbejdsgivernes syn på de psykiske arbejdsskader er en hån mod de danskere, der bliver syge på jobbet, mener formanden for Landsforeningen Voksen Mobning Nej Tak, Gitte Strandgaard. »Al forskning viser, at man kan blive syg af at blive mobbet på jobbet. Og det er slået fast ved lov, at bliver man syg af mobning på arbejdet, så har man også ret til en form for erstatning. Men det er næsten håbløst at komme igennem med disse sager«, siger hun.







Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden