Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Sundhedsstyrelsen: Nogle gigtmidler er for farlige at bruge

Styrelsen er omhyggelig nok med at informere læger om bivirkninger, siger direktør.

Sygdom

Sundhedsstyrelsen har i årevis opfordret lægerne til at være forsigtige med at udskrive smertestillende gigtmedicin af typen NSAID på grund af alvorlige bivirkninger som hjertesygdom, blodprop og blødende mavesår.

Alligevel fik ikke færre end 731.667 danskere medicinen på recept sidste år, viser tal fra Statens Serum Institut.

Det vil sige lidt mere end hver 8. dansker - lige fra den nyfødte til plejehjemsbeboeren. Oveni kommer alle de piller, der bliver solgt i håndkøb. Det drejer sig om 25 procent af det samlede salg af NSAID-lægemidler.

Politiken har spurgt Sundhedsstyrelsens adm. direktør Else Smith, om hun synes, det er et passende niveau, når mere end hver 8. dansker får den farlige gigtmedicin ordineret af deres læge:

»Det er altid et mellemværende mellem den behandlende læge og patienten at afgøre, om en given medicin er den rigtige, men jeg må sige, at jeg synes, tallet lyder højt. Specielt, når vi ved, at bivirkningerne i nogle sammenhænge klart overstiger den positive effekt af medicinen. For eksempel fraråder vi fra Sundhedsstyrelsens side fuldstændig, at NSAID-præparater bliver brugt til patienter med kroniske smerter«.

Flere eksperter, Politiken har talt med, mener, at alt for mange danskere får dem, og de opfordrer Sundhedsstyrelsen til at lave en decideret kampagne rettet mod lægerne, så de kan stoppe med at udskrive så meget smertestillende gigtmedicin. Har I sådan en på vej?

»Jeg synes faktisk, vi har været omhyggelige med at informere lægerne via vores hjemmeside og via de lægemiddelkonsulenter, som regionerne sender ud på besøg hos de praktiserende læger. Men hvis der er en forståelse derude af, at NSAID-præparater som for eksempel ibuprofen er nogenlunde det samme som paracetamol (f. eks. Panodil og Pamol, red.), så kan der være behov for at gøre noget yderligere«.

Hvad kunne det for eksempel være, I ville gøre?

»Vi har ikke nogen konkrete planer om en kampagne eller lignende lige nu, men vi holder skarpt øje med udviklingen i forbruget og er meget opmærksomme på, at der er et problem i, at så mange tager gigtmedicin. I øvrigt indførte vi i september nye regler, der gør, at man ikke længere kan købe store pakker af blandt andet ibuprofen i håndkøb. Vi forventer derfor at se et fald i forbruget, men vi skal ind i 2014, før vi kan sige, om det er nok, eller om vi skal sætte ind med yderligere tiltag. Det kunne være en kampagne eller kursustilbud«.

Både Gigtforeningen og to professorer, Politiken har talt med, mener, at ibuprofen-tabletter som for eksempel Ipren slet ikke bør kunne fås i håndkøb, fordi de kan give hjerteproblemer, blodpropper og mavesår. Bør de ikke gøres receptpligtige set i lyset af de alvorlige bivirkninger?

»Vi har for ganske nylig forholdt os til hele området med de svagt smertestillende præparater - herunder ibuprofen - og besluttet at lade de små pakninger forblive i håndkøb. Men det var en del af diskussionen, om vi skulle gøre alle NSAID’er receptpligtige, og vi holder som sagt nøje øje med udviklingen i forbruget. Alt efter, hvordan det udvikler sig, kan det være, vi tager diskussionen op igen«.

Men lige nu vurderer du, at det er sikkert for patienterne at købe medicinen i håndkøb uden vejledning fra deres læge?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Ja, vi har vurderet, at de her svagere smertestillende præparater i disse styrker og pakningsstørrelser er acceptable at købe i håndkøb uden forudgående lægelig rådgivning«.

De to professorer, Politiken har talt med, mener, at de farligste gigtmidler baseret på diclofenac og celecoxib helt skal forbydes, fordi risikoen for alvorlige bivirkninger er alt for høj. Overvejer I at trække dem tilbage?

»Det er reguleret i EU-lovgivning, hvordan man kan trække et præparat tilbage. Men fra dansk side har vi foreløbig valgt at sige, at vi ikke længere anbefaler at bruge præparater med diclofenac og celecoxib på grund af den høje risiko for bivirkninger. Vi forventer, at lægerne holder øje med vores anbefalinger og følger vores rekommandationsliste, der kan findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside«.

Men når I mener, det er så farligt, at I ikke vil anbefale det til danske patienter, skal det så ikke væk fra hylderne?

»Rekommandationslistens anbefalinger er rettet mod regioner og praktiserende læger. Som nævnt reguleres det via EU-lovning, hvis man skal trække et præparat tilbage, og vi skal i givet fald kunne dokumentere en såkaldt negativ risiko versus benefit, for at det skal kunne lade sig gøre«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce