Bivirkninger. 26-årig Adel Saidane tog livet af sig ved at springe ud foran et metrotog. Men det kunne måske være undgået. Privatfoto

Bivirkninger. 26-årig Adel Saidane tog livet af sig ved at springe ud foran et metrotog. Men det kunne måske være undgået. Privatfoto

Sygdom

Overmedicinering: Behandlingen af Adel var livsfarlig

Cocktail af antipsykotisk, beroligende og manidæmpende medicin kostede Adel livet.

Sygdom

Det sidste, familien hørte til 26-årige Adel Saidane, var den besked, han indtalte på sin forlovedes telefonsvarer:

»Jeg har brug for dig. Vi ses«.

Adel ringede fra patienttelefonen på den psykiatriske afdeling på Amager, hvor han gennem fire uger havde været indlagt og var blevet medicineret så massivt, at han var helt ude af stand til at klare sig selv.

LÆS OGSÅ

Han kunne ikke rejse sig fra en stol uden hjælp. Han kunne ikke selv tage tøj på. Han skulle følges på toilettet. Han kunne ikke knappe sine bukser, og han havde svært ved selv at spise.

Og da han havde indtalt sin korte besked på telefonsvareren, var han ikke i stand til at lægge telefonrøret på igen, kunne familien høre senere.

Adel var, skriver Patientombuddet i sin afgørelse om sagen, »svært forpint med alvorlige bivirkninger til den antipsykotiske behandling«, han fik.

Han havde »parkinsonistiske bivirkninger«, og bivirkningerne var, skriver Patientombuddet, gået over i det, der kaldes akatisi, som er en »meget pinefuld form for uro, rastløshed og ufrivillige bevægelser«.

»Der er i flere tilfælde beskrevet selvmord på baggrund af akatisi, da tilstanden er uudholdelig«, skriver Patientombuddet.

Adel rystede og gik med slæbende skridt, og risikoen for, at han ville falde omkuld, fik lægerne til at tildele ham en fast vagt. Det havde han selv ønsket. Men da personalet ville fortælle ham om den faste vagt, var han ikke på afdelingen.

Kort efter kunne politiet meddele, at han var fundet død på skinnerne på Sundby Station. Adel var ifølge politiets rapport sprunget ud foran et metrotog.

Hans familie havde undervejs forgæves forsøgt at få lægerne til at ændre behandlingen, og Adels lillebror, Hafed Amin Saidane, som læser medicin, er ikke i tvivl om, at det var akatisien og de andre voldsomme bivirkninger, der drev Adel til at springe ud foran metrotoget.

»Han var jo ikke vurderet til at være selvmordstruet, og han havde aldrig haft de tanker før. Han var ikke deprimeret«, siger Hafed Saidane.

Han klagede på familiens vegne til Patientombuddet over behandlingen af storebroderen. Og Patientombuddet har nu efter to års behandling af sagen givet familien ret og konkluderet, at behandlingen var »under normen for almindelig anerkendt faglig standard«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Forvandlet på få uger

Hafed var selv med til sammen med moderen at følge Adel til den psykiatriske skadestue, så han kunne blive indlagt midt i maj 2011. »Han lod sig frivilligt indlægge. Han kunne mærke, at han havde brug for ro, og han havde prøvet det før. Vi fik ham indlagt, i fuld tillid til at det ville gå let og ikke blive langvarigt, før han havde fået benene på jorden igen«, siger Hafed. Men i stedet fik Adel det værre og værre, i takt med at lægerne ordinerede mere og mere medicin. Lægerne besluttede at ordinere det gamle antipsykotiske middel Cisordinol, og de satte dosen af det beroligende middel Oxazepam op til doser, der var betydeligt over de maksimale.



I forvejen fik Adel det antipsykotiske middel Seroquel og Zyprexa efter behov. På medicinlisten stod også midlet Litarex, der gives mod mani. »De fyldte ham med medicin uden at tænke på, hvad det gav af bivirkninger«, siger hans bror. Bivirkningerne blev voldsomme. Det fremgik af familiens klage, det fremgik af journalerne, og det bekræftes af Patientombuddets afgørelse.



LÆS OGSÅ Da Adel blev indlagt, var han »vågen, klar og orienteret«, men også »hurtigtkørende« med springende tankegang og talepres, men »dog i stand til at berolige sig selv«, fremgår det af afgørelsen. Efter en uges tid var han »sløv og bivirkningspræget«. Efter tre uger havde han svært ved at finde ro og gik trippende omkring. Han var »hjælpeløs, træt og stivnet og ønskede fast vagt«. I dagene før han døde, var han svært forpint, kunne ikke holde på afføringen og bevægede sig rystende omkring. »Hvis medicinen gør en patient parkinsonistisk og ude af stand til at klare sig selv, bør man finde på noget andet end at give mere medicin«, siger Hafed Saidane, der er tilfreds med, at Patientombuddet giver ham ret i det. Inger Merete Terp, der siden sommeren 2012 har været klinikchef på Psykiatrisk Center Amager, gør heller ikke noget forsøg på at bortforklare sagen. »Jeg læser afgørelsen som en alvorlig kritik af institutionen her, af vores almindelige omsorg for patienten, af vores vurdering af patientens bivirkninger og selvmordsrisiko og vores manglende evne til at handle på det«, siger klinikchefen. »Det er en forfærdelig sag. Jeg er meget ked af den«.















Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden