Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
inaktiv. Mange timer foran computeren opvejes måske ikke af hverken cykelturen på arbejde eller en timne i fitnesscentret om aftenen, antyder ny forskning.
Foto: PELLE RINK

inaktiv. Mange timer foran computeren opvejes måske ikke af hverken cykelturen på arbejde eller en timne i fitnesscentret om aftenen, antyder ny forskning.

Sygdom
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

For lidt motion er lige så farligt som rygning

Fysisk inaktivitet dræber årligt fem millioner mennesker, viser ny forskning.

Sygdom
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Digitaliseringen er farlig for vores helbred. Den gør mennesker inaktive, og en tredjedel af verdens voksne er nu så fysisk inaktive, at det hvert år koster 5,3 millioner dødsfald.

Det svarer til lige så mange, som dør af tobaksrygning hvert år, selvom rygning er farligere for den enkelte, fordi antallet af rygere er lavere end antallet af inaktive.

Sådan lyder konklusionen fra forskerne bag en rapport publiceret i det anerkendte medicinske tidsskrift The Lancet. Lars Bo Andersen, der er professor og forskningsleder på Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet er en af dem.

Rapporten fortæller, at omkring tre ud af 10 personer på 15 år eller derover - omkring 1,5 milliarder mennesker på verdensplan - ikke følger anbefalingerne for fysisk aktivitet.

Værst for teenagere

For teenagere ser det endnu værre ud. Fire ud af fem unge mellem 13 og 15 år bevæger sig alt for lidt i hverdagen.

»En af den vigtigste faktorer i forhold til udviklingen i befolkningernes inaktivitet er digitaliseringen«, siger Lars Bo Andersen.

»Vi sidder meget længere foran computeren og også foran fjernsynet, men digitaliseringen har også gjort mange mennesker mere inaktive på deres job. Bare tænk på, hvad email har gjort for postvæsnet«, siger han.

LÆS ARTIKEL

Den nye rapport har ikke ført til nye officielle anbefalinger fra myndighederne, men ifølge Lars Bo Andersen antyder en del ny forskning, at anbefalingerne måske skal tages op til overvejelse.

»Noget tyder på, at selv om man cykler på arbejde og dyrker motion hjemme, er det ikke nok til at modvirke mange timers stillesiddende arbejde. Det har betydning for blodsukker og insulin, og det har igen betydning for diabetes. Det kunne være, at reviderede anbefalinger vil komme til at lyde, at vi skal rejse os og gøre noget fysisk aktivt hvert 20. minut«, siger Lars Bo Andersen.

Han redigerer Sundhedsstyrelsens anbefalinger omkring motion, og han siger, at et af de vigtigste råd er at sætte ind med mere fysisk aktivitet i folkeskolen og i daginstitutionerne.

I dag anses en person som fysisk inaktiv, hvis vedkommende hverken bevæger sig moderat i 30 minutter fem gange om ugen, dyrker hård motion tre gange om ugen af hver 20 minutters varighed eller laver en kombination af de to motionsformer.

Desuden har forskerne bag den nye rapport fundet frem til, at kvinder bevæger sig mindre end mænd, og at den fysiske inaktivitet er mere udbredt i højindkomstlande.

»Det er svært at sige, hvor danskerne befinder sig i forhold til for eksempel vores naboer, fordi der er kulturelle forskelle på, hvordan vi udfylder det samme spørgeskema«, fortæller Lars Bo Andersen. Verdenssundhedsorganisationen WHO har udformet to spørgeskemaer til grundlag for rapporten, men de tager ikke hensyn til, at folk besvarer spørgsmålene forskelligt afhængigt af, hvilken kulturkreds de tilhører.

Lars Bo Andersen nævner som et af eksemplerne, at danskerne ikke altid regner cykelturen til jobbet med som fysisk aktivitet men mere som transport, men at den daglige cykeltur er meget vigtig.

Næst efter Holland er danskerne verdens mest cykelglade folkefærd.

Et af delstudierne i den store rapport viser desuden, at for lidt motion er skyld i seks procent af alle tilfælde af hjertekarsygdomme, syv procent af type 2 diabetes og 10 procent af bryst- og tyktarmskræft.

Hvis den fysiske inaktivitet blandt verdens befolkning blev reduceret med 10 procent, ville det redde over en halv million menneskeliv hvert år, viser studiet.

Den britiske avis The Guardian har regnet sig frem til, at englænderne er Europas tredjemest inaktive befolkning. Kun befolkningerne i Malta og Serbien er mere inaktive.

De mest aktive findes i Grækenland, Estland og Holland, hvor kun henholdsvis 16, 17 og 18 procent opfatter sig selv om inaktive. 41 procent er inaktive i USA, mens færre, 34 procent, af canadierne opfatter sig som inaktive.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold
    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold

    Henter…

    For nylig sikrede FCK sig endnu engang det danske mesterskab - med Ståle Solbakken som bagmand. Men hvad er det egentlig, nordmanden kan? Hvordan kan en af superligaens mest markante skikkelser både eje en kompromisløs vindermentalitet og et socialistisk hjerte? Hvad gjorde det ved ham, da hans hjerte standsede i syv minutter og endte hans egen fodboldkarriere? Og det, han kan som træner, kan han det kun i dansk foldbold?

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

  • Skyline, København.

    Politikere i Københavns kommune sagde i denne uge nej tak til H.C. Andersen Adventure Tower, som ifølge planen skulle ligge i Nordhavn og række 280 meter op i luften. Det var alligevel for højt, men de seneste årtier er de høje huse faktisk begyndt at skyde i vejret igen. Hvorfor er de tilbage? Og hvad sker der med en by, når dens huse bliver højere end kirkespir og rådhustårne?

Forsiden