Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
JAN GRARUP (arkiv)
Foto: JAN GRARUP (arkiv)

Sengepladser vil blive en mangel for fremtiden, når antallet af kræftpatienter boomer.

Sygdom
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mange flere danskere vil blive ramt af kræft

Kræftens Bekæmpelse frygter, at sygehuse og kommuner ikke er klar.

Sygdom
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danmark står over for et decideret kræftboom.

Den historisk store efterkrigsgeneration er nu ved at være så gammel, at rigtig mange inden for de næste ti år vil få en kræftsygdom.

Ifølge tal fra Kræftens Bekæmpelse vil 26 procent flere danskere i 2025 få en kræftdiagnose, end tilfældet var i 2011. Mange vil samtidig kunne leve længere med deres kræftdiagnose, hvilket sætter pres på sundhedssystemet.

LÆS OGSÅ

Spørgsmålet er, om det danske sundhedsvæsen er klar? Det spørgsmål drøftes i dag på en storstilet konference på Christiansborg arrangeret af Kræftens Bekæmpelse og landets kræftlæger.

Kapacitetspres
»Det bliver en kæmpemæssig udfordring, der vil stille ganske voldsomme krav til behandlingskapaciteten. Udfordringen bliver nok større, end de fleste af os, de kender sundhedsvæsenet i detaljer, helt har gjort os klart«, siger formanden for Kræftens Bekæmpelse, professor Frede Olesen, og fortsætter:

»Får vi ikke løftet opgaven, vil vi nok engang se helt uacceptable ventetider«.

Kræftens Bekæmpelse oplyser, at hver gang der kommer 1.000 nye kræfttilfælde, er der alene brug for 10.000 flere billeddiagnostiske undersøgelser.

De mange flere kræftpatienter presser systemet på tre måder: Mange flere skal til udredning og behandling på hospitalerne. Mange flere får brug for en sengeplads, som i disse år sløjfes i stor stil. Og så skal langt flere genoptrænes i kommunerne.

Bent Hansen (S), formand for Danske Regioner, der driver de danske hospitaler, kalder udviklingen »ret voldsom«:

Innovation og effektivitet
»Det er vi nødt til at være klar til. Derfor vil vi i regionerne meget gerne i dialog med såvel vores klinikere som eksterne parter. For vi må jo også forvente, at der også i de kommende år vil udvikles nye – men også meget dyre – lægemidler og behandlingsformer, som vi skal være parate til at tage i brug«, siger han.

Ifølge Bent Hansen skal der hele tiden tænkes i, hvordan der skaffes mere sundhed for de samme penge. Sundhedsminister Nick Hækkerup (S) mener, at myndigheder og ministerium har fået bedre muligheder for at følge situationen.

»Sygehusene har pligt til at fortælle, om de overholder ventetiderne. Vi tager altså hele tiden bestik af, hvordan det går, og vi er bestemt klar til at sætte ind, hvis der er udfordringer«, siger han.

Undervurderede beregninger
Sundhedsøkonom Jes Søgaard, der har været med til at beregne det fremtidige behandlingsbehov, mener, at udregningen er ganske konservativ og undervurderer behandlingsbehovet:

»Vi så, hvordan vi gennem 00’eren hurtigt fik gearet systemet til flere og mere intensive behandlinger, så en behovsøgning på 30 procent inden 2025 burde være overkommelig«, siger han.

»Men jeg frygter, at det kun er toppen af isbjerget, da vi op gennem 00’erne så, hvordan behandlingsintensiteten blev øget, og flere kræftpatienter havde gavn af flere forskellige former for behandling samtidig.

Tyskland behandler i dag deres kræftpatienter langt mere radikalt og intensivt, end vi gør. Jeg er derfor overbevist om, at det også går den vej herhjemme«, siger han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Derudover frygter han for antallet af sengepladser. Beregningerne fra Jes Søgaard og forskere fra Kræftens Bekæmpelse viser, at der i 2025 vil være behov for mindst 30 procent flere sengepladser:

»Derfor er det paradoksalt, at vi over de næste 7-8 år vil fjerne cirka hver tredje seng, når vi ved, at vi snart vil få brug for dem – og flere til. På samme måde vil behovet for operationslejer stige, samtidig med at vi i øjeblikket lukker lejer«, siger han.

Mere genoptræning

De mange flere kræftpatienter vil også skabe et større behov for genoptræning:

»I dag skønnes det, at kun 40 procent får den genoptræning, de har behov for. Så vi har også et efterslæb på genoptræningsområdet, der skal indhentes«, siger Jes Søgaard.

Nick Hækkerup påpeger, at regeringen over de næste fire år har afsat 154 millioner kroner til at forbedre rehabiliteringen af kræftpatienter.

I oktober 2013 viste en udredning i det videnskabelige tidsskrift The Lancet Oncology, at Danmark bruger 33 procent færre kroner per indbygger end EU-gennemsnittet på udgifter til kræftbehandling.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden