Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
JOACHIM ADRIAN
Foto: JOACHIM ADRIAN

resistente. Personer, der er blevet behandlet med bredspektret antibiotika, har langt større risiko for senere at blive angrebet af bakterier, der er modstandsdygtige over for antibiotika.

Sygdom
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Særlig antibiotika øger risiko for infektion med resistente bakterier

Mennesker har større risko for angreb i et år efter behandlingen.

Sygdom
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En person, der har fået antibiotika af den bredspektrede type, har i et år efter i værste tilfælde mere end syv gange højere risiko for at blive ramt af en alvorlig salmonellainfektion med resistente bakterier end mennesker, der ikke har fået netop den type antibiotika.

Og den samme persons risiko for at blive angrebet af resistente campylobacter-bakterier er 2,4 gange større.

I begge tilfælde er risikoen større, uanset hvilken type infektion, lægen har ordineret den bredspektrede antibiotika imod.

Det er den skræmmende konklusion i et ph.d.-projekt lavet af Maike Koningstein fra DTU Fødevareinstituttet og Statens Serum Institut, som netop er offentliggjort af DTU Fødevareinstituttet.

LÆS ARTIKEL

Samtlige danskere, der blev smittet med salmonella og campylobacter i perioden fra 1997 til 2005, er blevet inddraget i projektet. Det drejer sig om godt 22.000 salmonella-patienter og godt 31.000 campylobacter-patienter.

Ph.d.-projektet udnævner ikke de resistente bakterier som skurken. Flasken peger på den antibiotika, der tidligere er anvendt til at behandle patienten for en måske helt anden infektion.

Forklaringen er, at den bredspektrede antibiotika - især af en type kaldet fluorokinoloner - ikke bare slår de bakterier ihjel, som patienten er blevet syg af. Den slår også en masse andre bakterier ihjel, som er særdeles nyttige - især i menneskets tarmflora.

Og når de såkaldt gode bakterier i tarmen bliver udslettet, er der bagefter frit slag for især de bakterier, der er modstandsdygtige over for antibiotika, viser Maike Koningsteins ph d projekt.

»En sund tarmflora har overordentlig stor betydning for kroppens evne til at bekæmpe sygdom, og forstyrrelser i tarmfloraen er blevet forbundet med forskellige kroniske sygdomme«, siger ph.d. Maike Koningstein til DTU Fødevareinstituttets nyhedsbrev.

»Af resultaterne kan vi udlede, at hvis forbruget af visse typer antibiotika til mennesker stiger, vil antallet af infektioner med antibiotikaresistente salmonella og campylobacter sandsynligvis også stige. Resultaterne understreger endnu engang, hvor afgørende vigtig mådeholden brug af antibiotika er«, siger hun.

En tidligere antibiotikabehandling kan også gøre det nye sygdomsforløb alvorligere med en øget sandsynlighed for, at den syge kommer på sygehuset med mavesmerter og kvalme. Og især øges risikoen for et alvorligt sygdomsforløb, hvis den oprindelige kur skulle bekæmpe bakterier, der er modstandsdygtige over for bredspektret antibiotika, viser ph.d.-projektet.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden