Smerter. Næsten alle mennesker får på et tidspunkt rygsmerter, og det fører til mange sygemeldinger. Men man skal altså ikke regne med nødvendigvis at blive fri for sine smerter ved at gå til behandleren.
Foto: Joachim Adrian

Smerter. Næsten alle mennesker får på et tidspunkt rygsmerter, og det fører til mange sygemeldinger. Men man skal altså ikke regne med nødvendigvis at blive fri for sine smerter ved at gå til behandleren.

Sygdom

Dårlig effekt af langt de fleste rygbehandlinger

Rygbehandlinger er groft sagt uden god effekt, siger førende rygprofessorer.

Sygdom

Effekten af langt de fleste rygbehandlinger er om ikke nul, så meget beskeden«.

Sådan siger professor, overlæge og rygforsker Tom Bendix fra Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme på Glostrup Hospital.

Næsten alle mennesker får på et tidspunkt rygsmerter, og det fører til mange sygemeldinger. Men man skal altså ikke regne med nødvendigvis at blive fri for sine smerter ved at gå til behandleren.

»Det kan nogle gange se sådan ud, men i mange tilfælde ville smerterne være gået væk alligevel fra naturens hånd. Hidtil er ingen sikker, effektiv behandling fundet«, siger Tom Bendix og efterlyser fokus på nye, effektive behandlingsformer.

Han erkender dog, at kirurgi kan være effektivt, men kun for et særligt mindretal af rygpatienter.

LÆS OGSÅ

Også Johan Hviid Andersen, der er professor i arbejdsmedicin på Regionshospitalet i Herning, er kritisk over for de generelt dårlige behandlingsresultater på rygområdet:

»Medicinske, fysioterapeutiske og kiropraktiske behandlinger kan ikke demonstrere, at de er effektive. Måske forkorter et knæk fra kiropraktoren smerten med en til halvanden dag. Der er en vis effekt på smerter ved smertestillende medicin, men ingen behandling er helbredende«, siger Johan Hviid Andersen.

Professor i kiropraktik Jan Hartvigsen fra Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet vil gerne bløde det budskab lidt op:

»Man skal ikke forvente sig mirakler, når man søger behandling for sin ryg, men træning, manuel behandling og visse former for smertestillende medicin kan hjælpe og lindre«.

Billige og korte løsninger
Der er dog nye lovende takter på visse områder af rygforskningen. Især ser det ud til, at det er nyttigt at kigge væk fra diagnosen og i stedet fokusere på formidling:

»Et godt arbejdsmiljø er en behandling i sig selv. På samme måde kan behandlerens valg af ord være en betydningsfuld intervention, fordi de positive budskaber om ryggen kan mane de mange myter i jorden. Det er den slags billige og korte interventioner, vi skal over i, hvis det skal virke«, lyder det fra Johan Hviid Andersen.



Budskabet støttes af professor i kiropraktik Jan Hartvigsen. Han peger også på, at forskning har vist, at de mange, dyre indgreb som rygoperationer og tværfaglige rehabiliteringsforløb på rygcentre ikke har vist gode resultater, bortset fra hos små udvalgte grupper:

»Der er meget mere lovende resultater ved mere lavteknologiske, billige og lettilgængelige behandlinger som at give folk up to date viden om, hvad det er for en tilstand, de har, kombineret med træning og manuel behandling. Hvis vi satser på den slags meget simple og billige ’behandlinger’, vil det virkelig flytte noget«, siger han. Antibiotika og indsprøjtninger

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Tom Bendix fastslår, at hovedparten af de rygsmerter, som danskerne oplever, forsvinder af sig selv igen. Halvdelen af alle danskere med rygsmerter oplever, at smerterne kommer tilbage igen, for rygsmerter kommer og går, og dét faktum tages der sjældent højde for i forskningen eller blandt de mange former for behandlinger på området: »Forskellige faggrupper påstår, at netop deres behandling hjælper. Men ofte er det, fordi smerterne er gået væk af sig selv. Derfor skal man trække ’naturens hånd’ fra, når man påstår, at en bestemt behandling eller træning virker. Det gør man ikke flittigt nok«, siger Tom Bendix.

LÆS OGSÅ Han påpeger dog samtidig, at mindre studier i eksperimentelle smertebehandlinger har vist mindre gennembrud: »Der er nogle få ting, der lyser op. Antibiotika og indsprøjtning i bruskskiven med et blåt smertehæmmende farvestof eller en biologisk betændelseshæmmende medicin ser ud til at kunne give en markant effekt, men det er ikke undersøgt tilstrækkeligt endnu«. Ifølge Vidensråd for Forebyggelse er under 1 procent af de offentlige forskningsmidler de seneste 20 år gået til rygområdet. Derfor kræver Gigtforeningen mere forskning, så man kan finde effektive behandlinger: »Der er ikke særlig meget prestige i at forske i at have ondt i ryggen. Den direkte konsekvens er, at der i dag ikke findes en særlig avanceret behandling af rygsmerter«, siger direktør for Gigtforeningen Lene Witte, der dermed mener, at politikere lader danskere med rygsmerter i stikken.







Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden